WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Godschaufførelev eller voksenlærling til Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Haderslev - Haderslev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Godschaufførelev eller voksenlærling til Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Haderslev - Haderslev
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Godschaufførelev eller voksenlærling til Forsvarets Forsyningstjeneste

Drømmer du om at blive chaufførelev eller voksenlærling?

Vi søger en top motiveret godschaufførelev, ung som ældre med opstart hurtigst muligt. Har du gejsten og evnerne til at træde ind på vores hold, så kan vi tilbyde dig en udfordrende arbejdsplads med stort ansvar og fantastisk sammenhold. Så er du vores nye elev, som Forsvaret ønsker at give en alsidig og spændende erhvervsuddannelse inden for godschauffør faget ved vores Terminal i Skrydstrup.

Om os
Vi er en arbejdsplads med en fri og uformel tone i hverdagen, og med gensidig respekt for hinanden. Vi har en god sundhedspolitik, og vi dyrker det sociale samvær som en vigtig værdi for os. Distributionsafdelingen er en del af Forsvarets Forsyningstjeneste, hvor der i alt er 650 medarbejdere fordelt over hele landet.

Om uddannelsen og stillingen

Som chaufførelev hos Forsvaret får du et uddannelsesforløb hvor du veksler mellem skolegang og praktisk erfaring. Du vil fra start opleve en hverdag, hvor der er garanti for fart over feltet!

Din arbejdsplads vil spænde lige fra terminalgulvet fra morgen til aften, til udsigten bag rettet i løbet af dagen. På dine køreture vil du opleve at komme ud til mange kunder, hvor du kan være med til at yde den gode service. For at opnå en tryg start, vil alle vores garvede chauffører fungere som mentorer.

Uddannelsen vil primært foregå på virksomheden med fem skoleophold på en erhvervsskole. Du starter i praktik på vores terminal i Skrydstrup, hvor du i en periode på ca. 4 måneder vil lære de grundlæggende færdigheder inden for vejgodstransportuddannelsen. Forsvaret og uddannelsen vil give dig en masse opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine talenter af, samt få en spændende hverdag. Der vil være aftenarbejde ca. hver 5 uge, og ren straffeattest er påkrævet.

Om dig

Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve samt bestået grundforløb inden for vejgodstransportuddannelsen.

Vi drømmer om, at du som vores nye chaufførelev, har en stor motivation for faget og for at lære nyt og tage imod gode inputs fra dine erfarne kolleger. Du vil blive en del af en travl hverdag i en døgnåben virksomhed, hvor vi har tradition for omhyggelighed og høj kvalitet. Vi tilbyder velordnede arbejdsforhold, en udfordrende hverdag, hvor vi stiller krav til den enkelte. Vi har et godt arbejdsklima med ca. 38 gode kolleger og 30 biler. Organisationen har en flad og overskuelig struktur, hvor vi er tæt på hinanden og værdsætter godt kollegaskab.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil være med til at tage ansvar, og i høj grad præge de opgaver du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse hos os, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Om løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Aflønning sker med en startløn på 12.175,44 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod 25 år, vil lønnen være 24.298,54 kr. pr. måned.

Som ansat i forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse hele ansættelsestiden.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Brommann på telefon 2555 2210.

Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår kan rettes til HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913 indtil uge 29, derefter kan du kontakte Aya Ghaleb Shokour på telefon 5134 8665.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfristen er 8. juli 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse 1. august 2026.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OSK Forsvarets Forsyningstjeneste er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. FFT har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. FFT vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.

JOB I FORSVARET
Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 21.400 mænd og kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark - og der er 5.300 af os, der gør det uden uniform.


Se mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Firma Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Haderslev Følg
Kontaktperson Katharina Hammer
Arbejdsadresse Louisevej
Postnr.: 6100
Kommune Haderslev
Telefonnr. 32665913
Ansøgningsfrist 08/07/2026
Valgt stilling