WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Udenrigsministeriet søger en teamleder til ambassadekontoret i Mykolaiv, Ukraine
Udenrigsministeriet - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Udenrigsministeriet søger en teamleder til ambassadekontoret i Mykolaiv, Ukraine
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 03/07/2026
favourite-job-icon
Udenrigsministeriet søger special- eller chefkonsulent til regeringspolitisk sekretariat
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Konsulent til tværgående og komplekse sager på området for medicinsk udstyr
Lægemiddelstyrelsen - København

Udenrigsministeriet søger en teamleder til ambassadekontoret i Mykolaiv, Ukraine

Opgaver og ansvar

Danmarks unikke partnerskab med Mykolaiv om genopbygning mens krigen endnu raser fremhæves af ukrainerne som et eksempel på en konkret og håndgribelig genopbygningsbistand. Indsatsen er en væsentlig komponent under Ukraine Transition Program (UTP) – Danmarks bilaterale landeprogram i Ukraine.

Har du mod på at blive en nøglespiller i denne pionerindsats med base på ambassadens kontor i Mykolaiv? Du vil være en del af ambassaden i Kyiv, med tjenestested i Mykolaiv, og vil have det daglige teamlederansvar for ambassadekontorets fem lokalansatte. Du vil arbejde tæt sammen med ambassadeteamet i Kyiv bistået af et ukrainsk team på ambassadekontoret samt Udenrigsministeriets EUNABO-kontor i København. Du vil indgå som en integreret del af ambassadens stab under ambassadøren og souschefernes ledelse og med et tæt tværgående samarbejde, herunder med repræsentanter for EIFO og IFDK som har base på ambassaden. Du kommer ligeledes til at arbejde tæt sammen med andre danske myndigheder. Lokalt vil du arbejde tæt sammen de ukrainske lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere samt implementerende partnere af danske bistandsmidler under UTP, herunder danske civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer samt dansk erhvervsliv og andre danske aktører i Mykolaiv

Kompetencer

Robusthed, modenhed, god dømmekraft og gerne erfaring fra arbejde i sikkerhedsmæssigt vanskelige lande, gode teamledelses- og samarbejdsevner og evne til at etablere netværk. Erfaring med udviklingsbistand - og gerne med genopbygningsindsatser - vil være et krav. Kendskab til ukrainsk eller russisk vil være en fordel.

Organisatorisk placering

Den danske ambassade i Kyiv med daglig tjeneste ved ambassadens kontor i Mykolaiv.

Løn og ansættelsesvilkår

Der arbejdes under krigsmæssige forhold relativt tæt på frontlinjen. Ambassaden har en sikkerhedsorganisation og -procedurer tilpasset dette.

Inden endelig ansættelse skal den udvalgte kandidat screenes hos en ekstern psykolog mhp. at afklare, om vedkommende har den fornødne psykiske modstandskraft til at varetage posten. Posten er omfattet af UM's politik for sikkerheds- og sundhedsmæssigt vanskelige poster. Familie kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtages på posten.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse foreløbigt for to år med mulighed for forlængelse. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Hertil kommer departementstillæg samt evt. mulighed for at forhandle et mindre kvalifikationstillæg.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er skattepligtig i Danmark og lønnen vil være skattepligtig i Danmark.

Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten. Udetillægget beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles tjenestebolig til rådighed i form af møbleret bolig efter lokal standard. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler. Familie kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtages på posten.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Snarest muligt

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er mandag d. 6 juli 2026. Vi forventer at afholde samtaler i juli måned. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte souschef i Kyiv Anne Maria Madsen, anmmad@um.dk og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR Seniorspecialist Mette Juul Trepka, e-mail mettre@um.dk, tlf. +45 33921389

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.



Firma Udenrigsministeriet Følg
Kontaktperson Anne Kahl
Arbejdsadresse Asiatisk Plads
Postnr.: 1402
Kommune København
Telefonnr. +4533920364
E-mail annkah@um.dk
Ansøgningsfrist 06/07/2026
Valgt stilling