WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Implementeringskonsulent til GRC-system med flair for data og informationssikkerhed til Københavns Kommunes CISO-funktion
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Implementeringskonsulent til GRC-system med flair for data og informationssikkerhed til Københavns Kommunes CISO-funktion
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Systemejer til ydelsesområdet i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
System Manager til Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsdatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Konsulent med ansvar for systemer, data og udvikling
HR og Uddannelse - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Nyuddannet IT-konsulent
Novataris - København

Implementeringskonsulent til GRC-system med flair for data og informationssikkerhed til Københavns Kommunes CISO-funktion

I Københavns Kommune ruster vi os til fremtidens digitale kommune, så borgere og medarbejdere oplever en stadigt stigende service. Samtidig ser vi i samfundet en stigning i cyberrelaterede trusler, og vi har derfor et cyber- og informationssikkerhedsprogram, så sikkerhedsindsatsen også i fremtiden er tilpasset digitaliseringen. Som element i programmet, har vi i december 2024 etableret en tværgående CISO-funktion, der har hele kommunen som sit fokusområde.

CISO-funktionen er et af to teams i Serviceområde Informationssikkerhed, der i alt beskæftiger ca. 20 medarbejdere. Teamet har bl.a. til opgave at udvikle og drive kommunens ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS), der baserer sig på ISO27001, og skal sikre, at kommunens syv forvaltninger til stadighed opretholder den nødvendige informationssikkerhed, når de behandler oplysninger om borgere og kommunens øvrige oplysninger. Vi har tillige ansvaret for implementering af NIS2, og er organisatorisk forankret i Koncern IT. Vores arbejdsopgaver indebærer et tæt samarbejde med alle kommunens syv forvaltninger og med kommunens uafhængige kontrol- og rådgivningsfunktion.

Om stillingen
Du bliver en del af et specialiseret serviceområde (kontor), hvor vi hver dag stræber efter at hjælpe hinanden med vores mange opgaver på tværs af teams, og kan tilbyde et attraktivt fagligt og socialt miljø på Danmarks største arbejdsplads.

Vi søger lige nu en implementeringskonsulent, der særligt har interesse for datastrukturer og ledelsesdata på informationssikkerhedsområdet. Du bliver en nøgleressource for den videre implementering af vores GRC-system og tilgrænsende applikationer. Du vil arbejde meget tæt sammen med GRC-systemets ’systemejer’, og tæt sammen med teamets informationssikkerhedskonsulenter. Din hverdag vil være præget af at udvikle og implementere den rigtige balance mellem dataindsamling, databehandling og dataformidling, og samarbejder i den forbindelse med informationssikkerhedsprofiler og teknikere på tværs af kommunens syv forvaltninger.

Derudover vil du indgå i CISO-funktionens øvrige arbejde med videreudvikling af ISMS’et, herunder eksempelvis opfølgning på kravefterlevelse/compliance, kursusadministration, fastlæggelse af egenkontroller, ledelsesrapportering mv.

Din profil
For at blive en succes i stillingen, er det afgørende, at du kan begå dig i en kompleks og politisk styret organisation, hvor du evner at forholde dig til mange interessenter, et komplekst styringssetup og organisering. Det er også afgørende, at du kan omsætte visioner og overordnede planer til eksekvering hos både dig selv og hos andre. Du skal have flair for data, systemunderstøttelse og interesse for projektledelse. Endeligt er det vigtigt, at du har erfaring med, hvilke styringsdata topledelser og beslutningstagere har behov for at kunne træffe beslutninger om informationssikkerhed.

Derudover forventer vi, at du

  • har et basalt kendskab til ISO27000 serien
  • har indsigt i NIS2 og GDPR og evner at sætte dig ind i regelsæt og rammeværk
  • har indsigt i informationssikkerhedsarbejde og relevante ledelsesdata
  • har erfaring med administration, implementering af IT-systemer og fremstilling af sager og beslutningsoplæg – gerne fra en større virksomhed eller offentlig organisation
  • kan bidrage til at videreudvikle KKs samlede ramme og eksekvering af informationssikkerhedsområdet
  • er i stand til at formidle din faglighed i et klart sprog både mundtligt og skriftligt
Vores interessentkreds er stor – fra specialister og systemejere til kommunens topledelse, og du skal altid have skarpt øje for at have modtageren i centrum for din formidling.

Du skal desuden kunne håndtere flere samtidige opgaver uden at tabe overblikket, og være i stand til at prioritere mellem dem. Du skal have gode samarbejdsevner, være udviklingsorienteret, løsningsorienteret og kunne se informationssikkerhedsarbejdet som en del af en større helhed.

Om arbejdspladsen
Du bliver en del af et ambitiøst kontor med et godt sammenhold. Vi har et godt samarbejde om de daglige opgaver, og der er rig mulighed for sparring. Teamet er placeret i Serviceområdet Informationssikkerhed i Koncern IT, der også rummer Økonomiforvaltningens GDPR-funktion.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et job med gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil, når Københavns Kommune styrker den tværgående informationssikkerhedsindsats. Vi prioriterer din løbende kompetenceudvikling højt, og har et uddannelsesprogram for informationssikkerhedsstandarder. Vi har taget det hybride arbejde til os, og der er derfor gode muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen i forhold til din livssituation.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Allé 177 i København.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret og gerne vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator og programleder Tobias Aarsø Larsen på 20 31 05 79 eller CISO Klaus Wind på 23 32 70 97.

Søg via linket senest mandag den 6. juli 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.koncernit.kk.dk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Klaus Wind
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 23 32 70 97
Ansøgningsfrist 06/07/2026
Valgt stilling