Vi søger en køkkenleder, der vil stå i spidsen for vores kostafdeling.
Vi er en efterskole med stort fokus på økologi og bæredygtighed, hvorfor vi søger en kreativ og idérig køkkenleder, der tør gå nye veje og kan se muligheder, hvor andre ser forhindringer. Udover vores køkken råder vi over vores nye ØKO-laboratorie, med kuppelformet drivhus på 120 m2, 40 højbede, udekøkken og to udendørs pizzaovne.
Du får sammen med to andre køkkenmedarbejdere ansvaret for den daglige kostforplejning af vore elever.
Måske er du uddannet kok, måske du har en anden kostfaglig uddannelse, men vi forestiller os, at du har erfaring med større køkkenhold.
Vigtigst af alt ønsker vi os, at vores nye køkkenleder:
• Brænder for mad, kost, sundhed, ernæring og økologi.
• Har lyst til at indgå i at det pædagogiske arbejde med eleverne i køkkenet
• Har en ambition om, at hvert måltid skal være en fest og noget man glæder sig til.
• Er en robust person, der er nærværende, deltagende og synlig i dagligdagen og kan bevare overblikket i en hektisk hverdag med mange gøremål.
• Er skarp på vegetarmad og har lyst til at lave spændende mad fra hele verden
• Arbejder struktureret, er en god planlægger og i stand til at styre et budget, herunder også øko-regnskab
• Er åben, empatisk og god til at omgås mange forskellige mennesker - herunder ikke mindst teenagere.
• Er indstillet på at arbejde på aftner og i weekends fra tid til anden, men ellers primært har arbejde i dagtimerne
• Er god til at uddelegere opgaver og motivere sine kolleger
• Er indstillet på at køkkenet er et læringsrum, hvor de unge skal inddrages
• Er kreativ, ambitiøs og gerne vil have indflydelse på skolens kost
Om skolen
Vi er en velfungerende efterskole med 70 unge musikglade mennesker fra hele landet.
Det er en del af skolens pædagogik, at eleverne hjælper til i køkkenet og inddrages i madens tilberedning.
Åndsfrihed, ligeved og åbenhed er udgangspunkt for al samvær og undervisning på skolen, således også det pædagogiske arbejde med eleverne i køkkenet. Vi ønsker at møde eleverne med tillid og som ligeværdige samarbejdspartnere og deltagere i det
projekt, et efterskoleophold er, og vi ønsker at ansvarliggøre og involvere eleverne i forhold til undervisningen, samværet og hverdagen.
Skolen har en ambitiøs kostpolitik, der bl.a. har flg. målsætninger:
• Vi skal servere en alsidig, sund, velsmagende og indbydende kost, der tager afsæt i ønsket om en sund livsstil.
• Måltiderne skal være lyspunkter og samlingspunkter hver dag, - noget man glæder sig til og taler godt om.
• Fra tillavning til præsentation af måltidet, er det vigtigt, at alle fornemmer glæden ved at forberede maden og stoltheden over at servere den.
• Vi skal bibeholde Fødevarestyrelsens økologiske sølvmærke og øge andelen af lokale råvarer.
• Vi skal fastholde vores politik om at spise kød én dag om ugen, fisk én dag om ugen og herudover være vegetariske.
• Vi skal dyrke så meget som muligt i vores nyligt anlagte ØKO-laboratorie, og vi skal være gode til at udnytte det, vi selv dyrker.
Yderligere oplysninger om skolen kan finde på www.musikefterskolen.dk
Yderligere oplysning om stillingen fås hos forstander Jonas Hald på 26735221
Hvis du er interesseret, skal vi modtage ansøgning med relevante bilag senest onsdag d. 15. august kl. 12:00.
Send den til jch@musikefterskolen.dk eller Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, 5932 Humble.
| Firma | Musikefterskolen i Humble Følg |
| Kontaktperson | Jonas Hald |
| Arbejdsadresse | Hovedgaden |
| Postnr.: | 5932 |
| Kommune | Langeland |
| Telefonnr. | 62571363 |
| jch@musikefterskolen.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/08/2026 |