WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Regional Sales Manager Skandinavien til salg af specialværktøjer og løsninger til elbranchen og energisektoren
Lang Partners ApS - Greve
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Regional Sales Manager Skandinavien til salg af specialværktøjer og løsninger til elbranchen og energisektoren
Lang Partners ApS - Greve
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Regional Sales Manager Skandinavien til salg af specialværktøjer og løsninger til elbranchen og energisektoren

Brænder du for teknisk salg, og kan du opbygge og udvikle stærke kunderelationer? Kan du skabe vækst inden for salget af professionelle elværktøjsløsninger med fokus på elbranchen og energisektoren, herunder offshore vind, forsyningsvirksomheder, tavlebyggere og vedvarende energi? Trives du med teknisk B2B-salg i et internationalt setup, og motiveres du af at arbejde både med strategisk markedsudvikling og operationelt salg til slutkunder og distributører? Så er dette job måske det rette for dig!

Om jobbet
Som Regional Sales Manager får du det overordnede ansvar for udviklingen af Klaukes forretning og skabe langsigtet vækst i Skandinavien med særligt fokus på elbranchen og energisektoren. Du får en central rolle i den fortsatte markedsudvikling og skal, i tæt samarbejde med distributører, slutkunder og den europæiske organisation, sikre vækst og styrke Klaukes markedsposition.

Stillingen rummer både et strategisk og operationelt ansvar. Du skal identificere nye markedsmuligheder, udvikle eksisterende kunderelationer og bidrage aktivt til de kommercielle prioriteringer for regionen. Samtidig forventes du at være en synlig sparringspartner for kunder, distributører og den interne organisation.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
•    bidrage aktivt til udvikling og eksekvering af den kommercielle strategi for det skandinaviske marked
•    udvikle og vedligeholde relationer til større nøglekunder, rådgivere og beslutningstagere inden for elbranchen og energisektoren 
•    drive teknisk løsningssalg gennem både slutkunder og distributører
•    identificere og opsøge nye forretningsmuligheder i markedet
•    understøtte salgsprocessen gennem struktureret brug af salgsdata og løbende opfølgning
•    gennemføre produkttræning hos distributører og slutkunder.

Du kan arbejde fra hjemmekontor eller fra virksomhedens kontor i Karlslunde, hvor du bliver en del af det skandinaviske team. Du kan også være bosat i Sverige, idet rollen indebærer rejseaktivitet i Skandinavien i forbindelse med messer, kundebesøg og øvrige salgsaktiviteter.

Om Klauke og Emerson-koncernen
Klauke producerer professionelt specialværktøj og forbindelsesmaterialer, der sikrer effektiv og sikker installation samt vedligehold af elektriske systemer i krævende miljøer. Virksomheden er kendt for høj kvalitet, sikkerhed og innovative løsninger, der øger effektiviteten og driftssikkerheden hos kunderne.

Klauke er en del af den globale Emerson-koncern med hovedsæde i St. Louis, Missouri, USA. Med stærke brands som RIDGID, Greenlee og Klauke udvikler Emerson innovative løsninger til kunder inden for industri, handel og byggeri og tilbyder en bred portefølje af professionelt værktøj og teknologi til mekaniske, elektriske og VVS-relaterede brancher.

Emerson lægger vægt på en arbejdsplads, hvor medarbejdere værdsættes og respekteres og har mulighed for at udvikle sig. Virksomheden fremmer innovation, samarbejde og mangfoldighed, fordi de bedste løsninger skabes i stærke teams, og investerer løbende i medarbejdernes udvikling gennem uddannelse og karrieremuligheder.

Læs mere om Klauke her og om Emerson her

Din profil og kvalifikationer
Vi søger en kommercielt stærk profil med erfaring fra salg til elbranchen og energisektoren. Du har erfaring med salg af tekniske produkter, værktøjer eller løsninger og har gerne et eksisterende netværk blandt aktører inden for energisektoren, installationsbranchen, forsyningssektoren eller beslægtede markeder. 

Derudover har du følgende kvalifikationer og erfaring:
•    du har en elteknisk baggrund, f.eks. elektriker eller installatør, som giver dig en stærk faglig forståelse og troværdighed i dialogen med tekniske beslutningstagere
•    du har erfaring med større nøglekunder og projektsalg
•    du har evnen til at navigere professionelt mellem slutkunder og distributører og skabe værdi i begge kanaler
•    gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk og en dialogbaseret, tillidsskabende tilgang.

Som person er du relationsskabende, vedholdende og resultatorienteret. Du trives med ansvar og motiveres af at skabe synlige resultater i et konkurrencepræget marked.

Klauke tilbyder
Du bliver en del af en global og innovativ organisation med stærk markedsposition og høje kvalitetsstandarder, hvor medarbejdernes trivsel og faglige udvikling prioriteres.

Herudover tilbydes du:
•    en regional lederrolle med ansvar for markedsudvikling og reel indflydelse på kommercielle strategier og prioriteringer i Skandinavien
•    et professionelt og samarbejdsorienteret team med fokus på videndeling og resultater
•    en hverdag med stor frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen kundeportefølje
•    en konkurrencedygtig gagepakke.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tobias Stanek, Lang Partners, pr. mail: tst@langpartners.dk eller pr. telefon 22 48 90 39 eller Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning (på engelsk) via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Firma Lang Partners ApS Følg
Kontaktperson Tobias Stanek
Arbejdsadresse Torvet
Postnr.: 6700
Kommune Greve
Telefonnr. 22489039
E-mail TST@langpartners.dk
Ansøgningsfrist 25/07/2026
Valgt stilling