WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Kontorchef med ansvar for kredittilsynet i de største danske koncerner
FINANSTILSYNET - København
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Kontorchef med ansvar for kredittilsynet i de største danske koncerner
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs og udviklingsorienteret kontorchef til kontor for Kapitalprocesser
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til HR, Jura og Analyse i Skatte- og Vækstministeriet
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Kontorchef for forhandling, rekruttering og uddannelse til Afdeling for HR i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Chef for Direkte Kommunikation
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Kontorchef med ansvar for kredittilsynet i de største danske koncerner

Vil du tage ansvaret for tilsynet med, at de danske kreditkoncerners modeller for kreditrisiko (IRB) regner rigtigt og giver retvisende kapitalkrav, og at kreditstandarderne bidrager til en robust dansk økonomi?

Jobbet
Du har nu mulighed for at stå i spidsen for et kontor, hvor vi arbejder for at skabe et stærkt fundament for den danske økonomi ved, at de største banker og realkreditinstitutter har en styring og kapitaldækning af kreditrisici, der understøtter kreditgivning i såvel gode som dårlige tider. Jobbet er en unik mulighed for et spændende og samfundsrelevant lederjob.

Du bliver ansvarlig for vores kontor for IRB-tilsyn og kredittilsyn. Kontoret er normeret til ca. 17 medarbejdere inkl. kontorchefen. Vi forventer, at du sætter en klar ramme og struktur for arbejdet, sikrer høj faglighed og formår at skabe et konstruktivt samarbejdsklima i kontoret og i huset. Du går forrest med integritet og skaber et arbejdsmiljø præget af dialog, upartiskhed og professionalisme. Som kontorchef har du også det overordnede ansvar for personaleledelsen af medarbejderne i kontoret, herunder afholdelse af MUS- og lønsamtaler samt den generelle trivsel og udvikling i teamet.

Som kontorchef bliver dine opgaver bl.a. at:

  • Lede, udvikle og støtte medarbejderne gennem tillidsfuld sparring, tydelige rammer og løbende feedback, så alle kan levere høj faglig kvalitet og bidrage til et inkluderende og værdibaseret arbejdsmiljø.
  • Lede og videreudvikle det risikobaserede tilsyn med kreditinstitutternes kreditgivning og nedskrivninger.
  • Lede et effektivt og internationalt konformt tilsyn med IRB-modeller.
  • Sikre en effektiv administration, herunder etablering af effektive processer for tilsyn, undersøgelser, behandling af ansøgninger m.v.
Du vil indgå i chefgruppen, hvor du har mulighed for at sparre med ligesindede. Du vil desuden blive en del af et hus, hvor der bliver gjort meget ud af at kompetenceudvikle både medarbejdere og ledere.

Om dig
Kontoret består af økonomer, jurister og bankuddannede, som på hver deres fagområde brænder for at sætte deres kompetencer i spil. Vi forventer således, at du formår at være en troværdig sparringspartner i din daglige ledelse på tværs af fagligheder.

Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du har kendskab til kredit og kreditmodeller
Som kontorchef bliver du ansvarlig for tilsynet med IRB-modeller. Du bliver også ansvarlig for tilsynet med styring af kreditrisiko i de største koncerner, herunder at der er tilstrækkelige nedskrivninger.

2. Du trives med mange berøringsflader og er god til interessenthåndtering
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer i og uden for organisationen.

3. Du har ledelseserfaring
Du har erfaring som leder og trives i en rolle, hvor du løbende skaber motivation og udvikling i dine teams. Du forstår dig på at sætte et godt hold på tværs af kompetencer og anciennitet, når opgaverne skal løses.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en videregående uddannelse på kandidatniveau
  • har erfaring fra det finansielle område
  • har kendskab til finansiel regulering
  • har evnen til at samarbejde i et politisk præget miljø og gerne forståelse for beslutningsprocesserne i det offentlige
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Ansættelse sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i tre år. Der vil være mulighed for at forhandle personligt kvalifikationstillæg afhængigt af kvalifikationer.

Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en vidensklausul og karensregler, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i den finansielle sektor, så skal der være en pause på tre måneder imellem ansættelserne.

Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.

I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Ansættelsen er derudover betinget af, at du til enhver tid skal kunne opnå og opretholde den for stillingen nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest onsdag den 5. august 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Kristian Vie Madsen på tlf. 33 55 84 49 vedr. oplysninger om stillingens indhold. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-Partner Iben Rolsted Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Bemærk at der er begrænset tilgængelighed i uge 28-31 grundet sommerferie.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33, 34 og 35. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark

Firma FINANSTILSYNET Følg
Kontaktperson Iben Schulin
Arbejdsadresse Århusgade 110
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 91337080
Ansøgningsfrist 05/08/2026
Valgt stilling