Kan du sætte retning, skabe udvikling og forme stærke rammer for en uddannelse, hvor elevernes læring, nysgerrighed og potentiale udfoldes i tæt samspil med fremtidens arbejdsmarked?
Er du en tilgængelig og nærværende leder, der skaber følgeskab blandt dygtige undervisere og samtidig sikrer struktur, kvalitet og resultater? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vær med til at forme et fag i forandring
VVS-branchen er i hastig udvikling. Den grønne omstilling, nye energiløsninger og stigende krav til bæredygtighed betyder, at fremtidens VVS'ere skal kunne mere end nogensinde før. Derfor søger vi en leder, der kan stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og være med til at udvikle både mennesker, undervisning og uddannelse.
Du bliver en del af lederteamet på Campus C og får ansvaret for den daglige ledelse af et engageret medarbejderteam. Sammen med uddannelseschef og lederkolleger sikrer du høj kvalitet i undervisningen, stærk elevtrivsel og en velfungerende drift.
Et fagligt miljø med ambitioner
Campus C i Odense er hjemsted for en række erhvervsuddannelser inden for byggeri, håndværk og teknik. Her uddanner vi fremtidens faglærte i tæt samarbejde med virksomheder og brancher, der efterspørger dygtige medarbejdere.
Som afdelingsleder bliver du en central sparringspartner for medarbejderne og en vigtig drivkraft i arbejdet med at udvikle både mennesker, faglighed og uddannelser.
Vi lægger vægt på samarbejde, tillid og ordentlighed, og vi tror på, at de bedste resultater er noget vi skaber sammen gennem tydelig ledelse og stærke relationer.
Du får ansvar for
Du får personaleansvar for ca. 10 medarbejdere på VVS-uddannelsen og bliver en vigtig sparringspartner for både undervisere, elever og samarbejdspartnere. Sammen uddanner vi fremtidens VVS'ere i tæt samarbejde med virksomheder og branchen.
Du indgår i ledergruppen på Campus C, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for elever, lærlinge og medarbejdere. Her løfter vi også en række tværgående udviklings- og driftsopgaver, som fordeles ud fra kompetencer, erfaring og interesse, så vi bringer hinandens styrker bedst muligt i spil.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Vi søger dig, der
Vi tror på, at stærke uddannelser skabes gennem stærkt lederskab. Derfor er vi også nysgerrige på, hvad du bringer med ind i rollen af erfaringer, perspektiver og ambitioner.
Det er en fordel, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt lederuddannelse på diplom-, master- eller tilsvarende niveau.
Hos os får du
Syddansk Erhvervsskole som uddannelsesinstitution
Samlet set består Syddansk Erhvervsskole af 5 EUD-udbud og 2 tekniske gymnasier i hhv Odense, Vejle og Grindsted. Vi arbejder ud fra visionen om at uddanne Danmarks dygtigste, og vi vil være landskendte for uddannelser af høj kvalitet. Vores strategiske fokusområder er lærings- og studiemiljøer, tiltrækning og fastholdelse, tilbud til virksomheder, grøn omstilling og at være en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger vægt på at balancere det professionelle med det sociale i en travl hverdag og understøtter både lederes og medarbejderes kompetenceudvikling.
Ansættelse
Stillingen er på fuld tid med løn og ansættelse i henhold til cirkulære om Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Børne og Undervisningsministeriets område af 28. juni 2025. Hertil kommer attraktiv pensionsordning.
Det formelle
Arbejdsstedet er Odense.
Tiltrædelse pt. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.
Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest d. 9. august 2026.
Samtaler forventes afholdt 13. august samt i uge 34.
Som en del af rekrutteringsforløbet vil kandidater til anden samtalerunde blive bedt om at arbejde med en case samt gennemføre en personprofil og en kognitiv test. Derudover indhenter vi referencer efter nærmere aftale.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Rikke Søgren Raisa på telefon 2446 8457 for at høre mere om stillingen og mulighederne på Syddansk Erhvervsskole.
| Firma | Syddansk Erhvervsskole Følg |
| Kontaktperson | Rikke Søgren Raisa |
| Arbejdsadresse | Munkebjergvej |
| Postnr.: | 5230 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 70109900 |
| rira@sde.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |