WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Flyttemedarbejdere til Center for Ejendommes interne flytte- og serviceenhed
Center for Ejendomme - Glostrup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Flyttemedarbejdere til Center for Ejendommes interne flytte- og serviceenhed
Center for Ejendomme - Glostrup
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Flyttemedarbejdere til Center for Ejendommes interne flytte- og serviceenhed

Vil du have en sjældent udbudt mulighed i flyttebranchen, med stabile rammer, ordnede forhold og moderne arbejdsmiljø?

Region Hovedstaden har etableret sin egen intern flytte- og serviceenhed, og vi søger nu flere flyttemedarbejdere, der vil være med til at udvikle og præge en funktion, som kun findes få steder i Danmark.

Her får du ikke bare et flyttejob, du får en fast og tryg hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og gode arbejdsforhold er i fokus.

Derfor er jobbet noget helt særligt
Som flyttemedarbejder hos os får du noget, der er sjældent i branchen:

  • Fast fuldtidsstilling på 37 timer
  • Overenskomst, pension og ordnede forhold
  • Et stabilt og forudsigeligt arbejdsliv
  • Arbejde i moderne hospitalsmiljøer med optimale adgangsforhold
  • En hverdag med fokus på kvalitet frem for tilfældige hasteopgaver
  • Mulighed for at være med til at opbygge og forme en ny funktion
Hos os arbejder du ikke i trange opgange og besværlige adgangsforhold, men i professionelle rammer med brede gange og store elevatorer.

Moderne udstyr og professionelle rammer
Vi investerer i, at du kan udføre dit arbejde sikkert og effektivt:

  • Nyt og professionelt flytteudstyr
  • Egen arbejdstelefon til den daglige drift
  • Sikkerhedsudstyr, så arbejdet kan udføres forsvarligt
  • Fokus på ergonomi og gode arbejdsgange
Du får de rette værktøjer, både fysisk og digitalt, så du kan levere høj kvalitet hver dag.

Din rolle
Du bliver en del af et team, der allerede er i gang, men stadig under udvikling.

Sammen skal I sikre høj kvalitet, stærk service og gode kundeoplevelser på tværs af regionens hospitaler. Du får mulighed for at bidrage aktivt til at udvikle arbejdsgange og være med til at sætte standarden.

Arbejdstid:
Primært i tidsrummet kl. 07.00 – 17.00 (variation kan forekomme)

Dine arbejdsopgaver

  • Interne flytteopgaver på hospitalerne
  • Lettere serviceopgaver (fx nedtagning af whiteboards og IT-udstyr)
  • Transport af møbler og udstyr mellem regionens matrikler
Der vil også kunne forekomme:

  • Transport af medicin, sterilvarer og forbrugsstoffer
  • Op- og aflæsning af gods
  • Ad hoc-opgaver på tværs af regionens enheder
Om dig
Vi søger en kollega, der vil være en del af et stærkt fællesskab og bidrage til en professionel opgaveløsning.

Vi forestiller os, at du:

  • Har kørekort B (gerne C+CE)
  • Har erfaring fra flyttebranchen eller lignende arbejde
  • Har ren straffeattest
Derudover er du:

  • Serviceminded og imødekommende
  • En holdspiller, der bidrager til fællesskabet
  • Ansvarsfuld og kvalitetsbevidst
  • I stand til at bevare overblikket
  • God til at kommunikere på dansk
  • Fortrolig med brug af smartphone i arbejdet
En arbejdsplads med tryghed og fællesskab
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i flok. Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø, hvor du ved, hvad din arbejdsdag indeholder, og hvor samarbejde og kvalitet er nøgleord. Kort sagt: En unik mulighed for at få det bedste fra to verdener, et aktivt flyttejob i professionelle rammer med stabilitet, tryghed og ordnede forhold.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Viktor Fagerström klas.viktor.fagerstroem@regionh.dk eller sektionschef Henrik Thomsen henrik.thomsen02@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1

Stilling:
Specialarbejder

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Stillingen er fuld tid på i gennemsnit 37 timer pr. uge. Vi arbejder med vagt-rul og vagter af fast længde, men der kan forekomme overarbejde, hvis driften kræver det.

Mødested: Primært CEJ logistik, Fabriksparken 22, 2600 Glostrup. Som ansat i Region H kan kørsel udgå fra andre lokationer, og opgaverne udføres på alle regionens hospitaler.

Du får udleveret arbejdstøj, mobiltelefon og værnemidler (sikkerhedssko), som du benytter i arbejdstiden.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og et CV via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Om Center for Ejendomme
CEJ udvikler og vedligeholder Region Hovedstadens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter, med alt fra fredede ejendomme til byggeri af supersygehuse. Vi etablerer og vedligeholder de fysiske rammer, så patienterne føler sig velkomne og godt tilpas når de møder regionens sundhedsprodukter. Og så vores 45.000 ansatte har de bedst mulige rammer at arbejde i. Desuden varetager vi indkøb-, lager- og logistikopgaver.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Firma Center for Ejendomme Følg
Kontaktperson Viktor Fagerström
Arbejdsadresse Lyskær
Postnr.: 2730
Kommune Glostrup
Telefonnr. 21701253
Ansøgningsfrist 31/07/2026
Valgt stilling