Vil du stå i spidsen for kvaliteten bag kritiske lægemidler til Region Midtjyllands borgere ?
På Regionsapoteket Midtjylland arbejder vi hver dag for, at patienterne får den rigtige medicin i den rigtige kvalitet og til tiden. Kvalitetsfunktionen spiller en central rolle i denne opgave. Nu søger vi en funktionsleder, der kan stå i spidsen for funktionen og være med til at sætte retning og styrke samarbejdet med produktionsfunktionerne og resten af Regionsapoteket.
Du får ansvar for en fagligt stærk funktion med en central rolle i forhold til kvalitetssikring, frigivelse, afvigelseshåndtering og faglig sparring. Samtidig træder du ind i en funktion, hvor der er behov for en leder, som kan skabe retning, stabile rammer og stærke samarbejdsrelationer.
Din rolle i en livsvigtig opgave
I Kvalitet arbejder vi for at sikre, at vi på Regionsapoteket producerer, leverer og rådgiver om lægemidler i overensstemmelse med gældende lovgivning. Funktionen understøtter hver eneste dag en livsvigtig opgave, hvor patientsikkerhed og faglig kvalitet er nødvendig for, at patienter og hospitalspersonale kan have tillid til lægemiddelbehandlingen.
Kvalitetsfunktionen består af 24 medarbejdere, som arbejder inden for både kvalitetskontrol (QC) og kvalitetssikring (QA). Medarbejdergruppen rummer både akademikere med naturvidenskabelig baggrund, farmakonomer, laboranter og en serviceassistent. Funktionen understøtter Regionsapoteket og arbejder i en reguleret kontekst, hvor kravene til kvalitet, dokumentation og patientsikkerhed er høje.
"Regionsapotekets strategiske ambition er at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling. Det stiller krav til stærkt samarbejde, meningsfuld kvalitetssikring og løbende udvikling på tværs af apoteket. Derfor søger vi en funktionsleder, der kan oversætte og formidle retning for en fagligt stærk funktion og samtidig møde opgaven med en åben, pragmatisk, udviklende og samarbejdende tilgang til både medarbejdere, drift og resten af apoteket. Du kommer til at tegne og agere som rollemodel for vores kvalitetsfunktion."
– Charlotte Quist Bjørn, Chef for Kvalitet og IT.
De vigtigste opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Du behøver ikke at komme fra pharma. Det vigtigste er, at du har erfaring fra en reguleret virkelighed, kan skabe resultater gennem ledelse af højt specialiserede medarbejdere og kan etablere et stærkt samarbejde med resten af organisationen.
“Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor medarbejderne tager stort ansvar for både opgaverne og hinanden. Derfor betyder det meget for os at få en leder, der er synlig i hverdagen, hjælper med prioriteringerne og skaber tryghed og retning, når opgaverne bliver mange og komplekse.”
– Michael Gulev, medarbejder og kvalitetsspecialist i funktionen.
Vi tilbyder
Nysgerrig?
Så læs mere om stillingen i vores baggrundsnotat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ansøg inden udgangen af den 16. august 2026. Vi afholder første samtalerunde den 21. august og anden samtalerunde den 28. august, og vi benytter tests.
Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du vil være med til at gøre en forskel for patienterne i Region Midtjylland.
Om Regionsapoteket Midtjylland
Om kvalitetsfunktionen
Læs mere om Regionsapoteket HER.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Charlotte Quist Bjørn |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 2327 7042 |
| Ansøgningsfrist | 16/08/2026 |