WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Kontorchef for AI- & Digitaliseringspolitik i KL
KL - København
Antal ledige jobs
6
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Kontorchef for AI- & Digitaliseringspolitik i KL
KL - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs og udviklingsorienteret kontorchef til kontor for Kapitalprocesser
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Kontorchef med ansvar for kredittilsynet i de største danske koncerner
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til HR, Jura og Analyse i Skatte- og Vækstministeriet
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Kontorchef for forhandling, rekruttering og uddannelse til Afdeling for HR i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Chef for Direkte Kommunikation
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Kontorchef for AI- & Digitaliseringspolitik i KL


AI og digitalisering rummer både store muligheder og en masse udfordringer. KL skal bidrage til at udvikle og sætte rammerne for den digitale retning for kommunernes opgaveløsning. Vil du med på et stærkt og dygtigt hold, der kigger direkte ind i fremtiden og arbejder på den helt store klinge?

Vi tilbyder en rolle, hvor du skal arbejde med den stadig større dagsorden om, hvordan digitalisering og AI kan bidrage til kommunernes mulighed for at levere velfærd tæt på borgerne. Kommunerne har brug for gode rammer, klare politiske prioriteringer og stærk interessevaretagelse, så digitale løsninger kan udvikles og anvendes, skaber værdi, styrker opgaveløsningen og kan implementeres ansvarligt.

Vi tilbyder også en stilling, hvor du får adgang til alle de store og spændende interessenter, der er på digitaliseringsområdet. Det drejer sig om kommunerne, KL's politiske udvalg, KL's ledelse og en bred kreds af eksterne samarbejdspartnere og interessenter, såsom ministerier, styrelser, interesseorganisationer og private virksomheder.

Politisk tæft, samarbejde og visioner

'Vi søger en profil, der motiveres af at kunne påvirke et helt samfund samtidig med, at man trives med forhandlinger, processer og kompromisser. Det er også for os afgørende, at du evner balancen mellem faglig viden og politisk tæft. Endelig så er holdet, du skal lede, både dygtigt, engageret og fagligt kompetent, hvilket er et godt afsæt for at sætte barren rigtig højt', siger direktør i KL Christian Harsløf.

Du bliver leder af Kontoret for AI- & Digitaliseringspolitik, der består af 20 medarbejdere. Kontoret har tæt samarbejde på tværs af huset samt med kommunerne, KL's politiske niveau og direktion. Dine ansvarsområder vil blandt andet være at:
  • Bidrage til at udvikle og omsætte KL's politik på digitaliseringsområdet
  • Varetage kommunernes interesser i forhold til digital transformation, AI og digital inklusion over for ministerier, styrelser og andre centrale aktører på området
  • Understøtte og betjene politiske udvalg med høj kvalitet, klarhed og blik for de politiske prioriteringer
  • Understøtte kontorets arbejde med at rådgive og samle kommunerne om implementering og udvikling på det digitale område
  • Sikre sammenhæng mellem digitaliseringspolitiske dagsordener og KL's øvrige politikområder
  • Sikre en sund økonomi i kontoret, herunder gennem kommercielle aktiviteter, der bidrager til kontorets indtægtsgrundlag.

Om dig

Vi søger en kontorchef, der kan kombinere politisk forståelse og strategisk blik med solid ledelseserfaring. Du skal ikke være teknisk specialist, men have solid forståelse for digitaliseringens betydning for den offentlige sektor og for de politiske og organisatoriske rammer på området. Du må meget gerne have været i flere af de offentlige sektorer i din karriere, så du forstå hele vores interessentlandskab. Du skal kunne repræsentere kommunernes interesser med gennemslagskraft og troværdighed. Du har formentlig en videregående kandidatuddannelse.

Som person sætter du retning, prioriterer skarpt og skaber følgeskab omkring fælles mål. Du tager ansvar for både mennesker, faglighed og resultater og skaber klare rammer for et kontor med høj kompleksitet og mange samarbejdsflader. Politisk tæft og interessevaretagelse er afgørende.

Det med småt

Send os din ansøgning senest d. 11. august. Du søger stillingen via linket. Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 18. august og 2. samtaler i uge 35, med henblik på tiltrædelse pr. 1. oktober. Vi anvender test og muligvis en case i forbindelse med anden samtalerunde, ligesom der forud for ansættelsen kan indhentes referencer. Løn- og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Christian Harsløf ved at sende en sms på 2618 9875, så vil du efterfølgende blive kontaktet. Du er også velkommen til at kontakte Jakob Westh, partner i Mercuri Urval, på 6089 6436 for en fortrolig dialog om stillingen.

Du kan også læse et uddybende notat her: Uddybende notat omkring stillingen som Kontorchef for AI- & Digitaliseringspolitik i KL https://recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=c52555f7-de73-44f9-ab8c-f784d42ccaa2&cid=1722

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside
Firma KL Følg
Kontaktperson Christian Harsløf
Arbejdsadresse Weidekampsgade
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 2618 9875
Ansøgningsfrist 27/07/2026
Valgt stilling