Vi styrker vores automatik-team, så har du lyst til en varieret arbejdsdag hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af mekaniske og elektriske udstyr, lige fra reparation af vores manuelle og elektriske senge over vores mange elektriske køretøjer til køle/fryseskabe, opvaskemaskiner, bækkenkogere eller endda vores medicinske gas-system, så har vi det helt rigtige job til dig hos Region Hovedstaden, i Drift og Byg, under Center for Ejendomme.
Jobbet Opgaverne er mange og alsidige, og du kommer i stor stil til selv at styre og planlægge din arbejdsdag på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.
Du får en varieret arbejdsdag med varierende opgaver forskellige steder på hospitalet. Det ene øjeblik er du på værkstedet og efterser en gas-regulator til patient-ilt, og det næste øjeblik fejlsøger du det elektriske system på en af vores elektriske sengeskubbere. Senere kan du være ude på en af hospitalets afdelinger hvor du skal skifte ilt-flasker.
Du har sandsynligvis allerede arbejdet med mekanik som f.eks. mekaniker eller smed, og du har også erfaring med elektriske komponenter som aktuatorer, batterier og elmotorer. Du vil som oftest have brug for håndværktøj og akku-skruemaskinen og måske endda også et svejseapparat.
Størstedelen af arbejdet er hands-on og kræver at du kan tage fat, men du skal også kunne arbejde på en computer når du skal modtage opgaver i vores opgavestyringssystem Dalux, eller når du skal lave lister og overblik i f.eks. Excel, og så skal der selvfølgelig også læses og sendes e-mails via Outlook.
Om Drift og Byg Vi er en alsidig skare, med en bred vifte af kompetencer, som sammen sikrer driften af Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler. Der er en stor grad af frihed, både i planlægningen, og i udførslen af opgaverne, og der er altid en kollega klar til at hjælpe, når man har brug for det.
Du vil blive en del af vores automatik-team, som består af 5 medarbejdere. Automatik-teamet står for reparation af senge, elektriske køretøjer, og en masse hospitalsrelevante maskiner, så som autoklaver bækkenkværne, kompressorer og de medicinske gasser.
Om dig Vi leder efter en person, som kommer med en løsningsorienteret tilgang, som er fleksibel i opgaverne, der skal løses, og som har hands-on erfaring med mekanik og el.
Du er den rette kandidat, hvis du har:
- En alsidig baggrund
- En mekanisk eller elteknisk uddannelse
- Erfaring med mekanik, aktuatorer, lejer og også gerne gasser
- Erfaring med reparation af mindre el-køretøjer
- Erfaring med fejlsøgning på el-systemer
- Erfaring med bruger af Computer og mobilen, NFC, bluetooth mm.
- Kørekort til personbil
Som person er du robust, og lader dig ikke påvirke, når der er travlt. Du har lyst og evner til at løse mange forskellige opgaver. Du kan styre din egen arbejdsdag, og har let ved at prioritere hvad du skal laves først. Det er også et job som kræver en evne til at håndtere hyppige omstillinger i den daglige tilrettelæggelse, da der ofte kommer kritiske opgaver ind som skal løses her og nu.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Bohmann på telefon: 20 46 21 97
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, heri også betalt spisepause.
Arbejdstiden ligger normalt fra 6:30 til 14:00, men nogle gange er det dig der har den ”sene”, og så møder du kl. 9:00 til 16:30.
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst: Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - 32.23.1
Stilling: Håndværker
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er 2. august 2026. Vi ønsker stillingen besat pr 1. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Send din ansøgning, CV, samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her.