Vil du have kundekontakt fra første arbejdsdag og opbygge en solid erfaring inden for salg, handel og kundeservice? Så er en elevplads hos Fraster måske noget for dig.
Som salgselev hos os bliver du en del af et mindre team, hvor du hurtigt får ansvar og bliver involveret i de daglige opgaver. Gennem din 2-årige uddannelse får du en bred indsigt i salg, service og administration.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Har interesse for handel og trives med daglig kundekontakt.
Er serviceminded og motiveres af en travl og varieret arbejdsdag.
Har afsluttet grundforløbet på en handelsuddannelse eller tilsvarende.
Kan kommunikere på både dansk og engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blandt andet arbejde med:
Kundebetjening via telefon og e-mail.
Ordrebehandling og ordreindtastning.
Reklamationsbehandling.
Udarbejdelse af tilbud.
Bestilling af varer og transport.
Du vil desuden assistere vores eksterne sælgere med:
Præsentation og opfølgning på tilbud.
Planlægning og afholdelse af kundearrangementer.
Opfølgning på ordrer og tilbud.
Andre salgsrelaterede opgaver.
Om Fraster
Fraster er en designvirksomhed med speciale i filt- og tæppeløsninger. Vi udvikler og producerer skræddersyede tæppe- og tekstilløsninger til detailbutikker, indretningsvirksomheder og arkitekter.
Vores udvikling, produktion og salg er samlet i Silkeborg, hvor vi er syv medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og lægger stor vægt på kvalitet, samarbejde og god kundeservice.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning mærket ”salgselev” til post@fraster.dk - vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om stillingen som salgselev hos Fraster.
| Firma | FRASTER ApS Følg |
| Kontaktperson | Line Svenningsen |
| Arbejdsadresse | Linåvej |
| Postnr.: | 8600 |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | 87882244 |
| line@fraster.dk | |
| Ansøgningsfrist | 02/08/2026 |