Vil du være med til at skabe gode løsninger for børn og unge med handicap og deres familier?
Om jobbet og opgaverneDa en af vores erfarne børne- og ungerådgivere efter mange gode år hos os, har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en børne- og ungerådgiver til Børnehandicap.
Hos os får du en høj grad af egen kompetence, stærk faglig sparring og tæt faglig ledelse i en afdeling, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt.
Stillingen er på 35 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. oktober 2026.
Børnehandicap er en del af myndighedsafsnittet i Børn & Familier. Vi er fysisk placeret på Juelsminde Rådhus. Du vil få mulighed for at planlægge din arbejdsuge med både dage i Juelsminde, Hedensted og Ølholm samt have hjemmearbejdsdage.
Ved ansættelse i Børn & Familier bliver du en del af en arbejdsplads, som sætter trivslen højt, og giver plads til at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer i det faglige arbejde. Vi er optaget af, at alle bidrager til en tryg og positiv fælles kultur, samtidig med at vi sammen udfører et godt socialfagligt arbejde. Hos os er vi ansat til både at mestre håndtering af kerneopgaven og til mestring af positivt samarbejde både internt og eksternt. Det betyder, at I Børn & Familier er vi ansat til lige dele faglighed og samarbejde – også når det bøvler og er svært. Her er vi særligt forpligtet til sammen at løse bøvlet og få samarbejdet til at fungere til familiernes bedste.
Der må påregnes en del kørsel i stillingen. Kørekort og egen bil er derfor et krav.
I Børnehandicap skal du sagsbehandle omkring hele barnet og familien og opgaverne omfatter:
Børn & Familier består af et modtagerteam, to familieteams, et børnehandicapteam, et integrationsteam og et sekretariat med engagerede medarbejdere. Vi er en blandet flok af socialrådgivere, integrationsmedarbejdere, administrative medarbejdere, en socialfaglig koordinator, en udviklingskonsulent, tre teamledere og en myndighedsleder. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere i Myndighed, Børn & Familier.
På udfører-delen har vi et Familiecenter, som er leverandør af hjælp til børn med særlige behov, et terapeutisk dagbehandlingstilbud, et kompenserende dagbehandlingstilbud til børn og unge, en døgninstitution til anbragte børn og unge, en aflastningsinstitution til børn og unge med funktionsnedsættelser, administrativt personale samt en chef for Børn & Familier.
I Børn & Familier har vi diverse fælles socialfaglige koncepter, som letter det daglige arbejde. Fagsystemet er DUBU, og vi udvikler løbende understøttende værktøjer i det socialfaglige arbejde, herunder et digitalt overbliksværktøj, som kobler et visuelt sagsflow med procedurer, skabeloner, lovgivning og inddragelsesmetoder.
Åbenhed og tillid er vigtigt for os, så vi står sammen i både det gode og det svære, når vi i fællesskab skal løse vores kerneopgave.
Vores forventninger til digVi forventer at du:
I Børnehandicap støtter og hjælper vi hinanden. Vi tilbyder tilpas udfordring, sparring og feedback til hinanden, som grundlag for udvikling både individuelt og som team. Dette gør vi både på vores teammøder og ad hoc, som en naturlig del af at være på hold sammen.
I Børn & Familier har vi, på tværs af myndighed og udførerområdet, udarbejdet nogle principper for vores samarbejde, som vi overordnet har navngivet ”Sammen er vi stærkest”. Det betyder, at vi alle er en del af en mentaliserende feedback kultur, hvor vi anstrenger os for at spille hinanden gode, både organisatorisk, relationelt og borgernært. Vi har kickstartet dette helt konkret på vores årlige nytårskur, hvor vi alle var samlet nogle timer i godt samvær. Det er noget, som vi kontinuerligt vil arbejde med, styrke og udvikle fremover, for kun sammen kan vi løse kerneopgaven til nytte for børn og unge, og sammen ER vi stærkest og det er vigtigt, at du ønsker at arbejde med dette som udgangspunkt.
Vi tilbyder:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.
Kørekort og egen bil er påkrævet.
Har du spørgsmålYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder for Børnehandicap, Mette Buur, tlf. 21 29 25 64 eller myndighedsleder Marianne Støjberg, tlf. 23 36 06 68.
AnsøgningAnsøgningsfrist er søndag den 9. august 2026.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 13. august 2026.
Om osAlle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal, som kommune, understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge.
Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og borgere med flygtningebaggrund de første tre år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.
Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”. Og ligeledes har vi vores samarbejdsprincipper, hvor vi står på, at Sammen er vi stærkest.
I Børn & Familier har vi sammen med samarbejdspartnerne fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden".
Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer afhængig af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.
| Firma | Hedensted Kommune Følg |
| Kontaktperson | Mette Buur |
| Kommune | Hedensted |
| Telefonnr. | 21292564 |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |