Drømmer du om at beskæftige dig med store og komplekse infrastrukturprojekter? Har du erfaring med ledelse af anlægsprojekter? Så har vi projektleder stillingen til dig! Munck Havne & Anlæg er i fuld gang med flere større og komplekse infrastrukturprojekter. Derfor søger vi netop nu at udvide vores team i Munck Havne & Anlæg, Vest, med en ambitiøs projektleder.
Du tilknyttes vores afdelingskontor i Brabrand, men du vil have din daglige gang på projektbyggepladserne – primært i det nordjyske.
Munck Havne & Anlæg a/s er en landsdækkende entreprenørvirksomhed med spidskompetencer inden for komplicerede, tværfaglige anlægsprojekter. Vi koordinerer og udfører vores opgaver i egenproduktion, og er vant til at håndtere projekter i både del-, hoved- og totalentreprise samt at indgå i rammeaftaler og øvrige projektformer.
Vores aktiviteter spænder bredt - lige fra de maritime havne- og kystsikringsprojekter, fundering og vandbygning til mere traditionelle anlægsopgaver, renseanlæg, trafikal infrastruktur og lufthavne.
Vi leder efter en dygtig projektleder, som:- Har en relevant teknisk uddannelse som fx ingeniør eller bygningskonstruktør
- Har 3-5 års erfaring med anlæg og infrastruktur, som fx motorvejsudvidelsesprojekter for VD
- Er proaktiv og skarp til ledelse, planlægning, koordinering og økonomistyring.
- Vægter kvalitet og sikkerhed i arbejdet højt
Du får:- En plads i et kompetent team bestående af formænd, projektledere og projektchefer i Munck Havne & Anlæg – og mulighed for faglig sparring med samme
- Stort ansvar på en række spændende projekter i Nordjylland
- Faglig og personlig udvikling samt mulighed for relevante kurser og efteruddannelse
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår
Interesseret? Har du uddybende spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Projektchef Thomas Lund Damborg på tlf. +45 2922 3251
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket ”
søg ansøgningen”.
Ansættelse: snarest muligt – vi indkalder løbende til samtaler.