WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Designer til SISSEL EDELBO
Foreningen ASE Selvstændige - Aalborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Designer til SISSEL EDELBO
Foreningen ASE Selvstændige - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Høstmontører i Thisted og Skive
J. Hundahl - Thisted

Designer til SISSEL EDELBO

Designer til SISSEL EDELBO

Bliv en del af Team SISSEL EDELBO

Hos SISSEL EDELBO skaber vi kollektioner med sjæl, farver og håndværk. Vi kombinerer ansvarligt design med et stærkt kreativt udtryk og udvikler produkter, der sælges hos forhandlere verden over.

Vi er i vækst og søger derfor en erfaren og passioneret Designer, som brænder for at udvikle smukke, kommercielle kollektioner til både SISSEL EDELBO og SISSEL MINI.

Du bliver en del af et engageret designteam og får stor indflydelse på udviklingen af vores kollektioner. Vi søger en designer, der både kan tænke kreativt og omsætte idéer til stærke produkter med høj kvalitet og kommerciel værdi.

Din rolle

Som Designer får du ansvar for udviklingen af egne styles og produktgrupper – fra de første idéer og moodboards til færdige produkter klar til produktion.

Du arbejder tæt sammen med vores øvrige designere, konstruktører og leverandører og bliver en vigtig del af den kreative proces, hvor idéer udvikles, udfordres og forfines.

Du bliver en del af en virksomhed med høje ambitioner, korte beslutningsveje og stor mulighed for at sætte dit eget præg på kollektionerne.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Designproces fra A-Z – 7 årlige kollektioner samt express styles

  • Trendresearch på trends og silhuetter

  • Medansvarlig for kollektions udvikling, opbygning og sammensætning

  • Produktdesign og produktudvikling i samarbejde med teamet

  • Udarbejdelse af salgsmateriale herunder style beskrivelser

  • Tæt og løbende kommunikation med vores leverandører

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant designuddannelse

  • Har minimum 3-5 års erfaring som designer i modebranchen

  • Har erfaring med produktudvikling fra idé til færdigt produkt

  • Har et stærkt blik for trends, farver, print og silhuetter

  • Er vant til at arbejde med fitting og udvikling af styles

  • Er en erfaren bruger af Adobe Illustrator og InDesign – Photoshop er en fordel

  • Arbejder struktureret og selvstændigt

  • Tager ansvar og trives med at drive egne opgaver

  • Har en kommerciel forståelse og kan omsætte kreativitet til produkter, der sælger

Hvem er du?

Du er først og fremmest en dygtig designer med en stærk æstetisk sans. Du motiveres af at skabe produkter, som både inspirerer og fungerer kommercielt.

Du er nysgerrig, initiativrig og tager naturligt ansvar. Samtidig trives du i et kreativt miljø, hvor samarbejde, sparring og høje ambitioner går hånd i hånd.

Hos SISSEL EDELBO arbejder vi tæt sammen på tværs af afdelinger, og derfor søger vi en kollega, der bidrager positivt til fællesskabet og har lyst til at være en aktiv del af vores fortsatte udvikling.

Vi tilbyder

  • En central rolle i udviklingen af vores kollektioner

  • Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet

  • Stor indflydelse og korte beslutningsveje

  • Dygtige og passionerede kollegaer

  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

  • En virksomhed i vækst med internationale ambitioner

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og portfolio til job@sissel-edelbo.com.

Vi afholder samtaler i uge 34 og behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Foreningen ASE Selvstændige Følg
Kontaktperson Chris Elmengaard
Arbejdsadresse Frederikskaj
Postnr.: 2450
Kommune Aalborg
E-mail job@sissel-edelbo.com
Ansøgningsfrist 26/08/2026
Valgt stilling