En stilling som kirkesanger ved Vadum Kirke, Aalborg Nordre provsti, er ledig til ansættelse snarest mulig.
Stillingen er på 11 timer pr. uge.
Kirkesangeren skal bl.a. varetage følgende opgaver:
Sang ved sognets gudstjenester
Sang ved vielser og dåb
Sang ved begravelser og bisættelser
Sang ved øvrige af kirkens arrangementer, hvor det er relevant, eks. solistopgave
Bede ind- og udgangsbøn
I vores kirke synges både nye og gamle salmer. Du bliver en del af en lille personalegruppe med sognepræst, organist, graver og gravermedhjælper
VI søger en kirkesanger, der
Er loyal, engageret og fleksibel
Har en god sangstemme
Har nodekendskab
Har kendskab til gudstjenestens tradition og også er med på en fornyelse af denne
Vil være med til at løfte gudstjenesten musikalsk
Er imødekommende og medspiller
Har gode samarbejdsevner og kan bidrage positivt til arbejdsfællesskabet
Lidt om kirken
Vadum Sogn har ca. 3000 indbyggere. Vadum Kirke er bygget år ca. 1150 og hører under Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Stift. For yderligere information om kirken https://www.vadumkirke.dk/
Det praktiske
Ansættelse sker ved Vadum Sogns Menighedsråd, Ellehammersvej 61, 9430 Vadum.
Vadum Kirke er beliggende på adressen: Brorholtvej 15 A. 9430 Vadum
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og C010-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og C010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokol-lat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses pa www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales inden for intervallet 331.619,- kr. – 472.557 kr. (nutidskroner pr. 1/4-2026).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr. (nu-tidskroner pr. 1/4-2026).
OK tillæg pa 1.075kr. (nutidskroner pr. 1/4-2026)
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 98.589,43 kr. årligt, ved ansættelse på 11 timer (nutidskroner pr. 1/4-2026).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Menighedsrådsformand Kirsten Christensen, tlf. 9827 1976 eller ved henvendelse til personaleansvarlig Dan Christian Østergaard, tlf. 5331 6679 (Begge træffes bedst efter kl. 17.00)
Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail til: 8378fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. august 2026, senest kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler og prøve sang forventes at finde sted i uge 35, 2026 efter kl. 16.00
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, straffeattest samt børneattest
| Firma | VADUM MENIGHEDSRÅD Følg |
| Kontaktperson | Dan Østergaard |
| Arbejdsadresse | Ellehammersvej |
| Postnr.: | 9430 |
| Kommune | Aalborg |
| Telefonnr. | 53316679 |
| kontaktperson@vadumkirke.dk | |
| Ansøgningsfrist | 17/08/2026 |