Overvejer du at blive speciallæge i psykiatri? Vi hjælper dig gerne på vej Vi kan tilbyde dig ansættelse på et dynamisk center med patienten i centrum, i en lægegruppe med fokus på uddannelse, faglig udvikling, undervisning og mulighed for forskning.
Psykiatrisk Center Amager (PC Amager) søger 2 reservelæger.
Vi søger 1 reservelæge til vores psykiatriske ambulatorie på Hans Bogbinders Allé (F-ACT) og 1 reservelæge til vores botilbudsteam på Digevej 110. Der er mulighed for at starte enten d. 01/08/26 eller snarest derefter.
Velkommen indenfor i psykiatrisk ambulatorium og ambulatorium for botilbudsteam Psykiatrisk ambulatorium Hans Bogbinders Allé består af 4 F-ACT teams der subspecialiseret, så to teams udelukkende varetager behandling for patienter med psykotiske lidelser, primært patienter med skizofreni. Et team varetager behandling af ikke-psykotiske lidelser og et team varetager behandling af affektive lidelser. Du vil få funktion i teamet, som behandler patienter med ikke psykotiske lidelser (ex. ADHD, personlighedsforstyrrelser, angst, PTSD9).
Botilbudsteamet er placeret på Digevej og varetager den samlede udrednings- og behandlingsindsats overfor de patienter, der bor på socialpsykiatriske botilbud. I hverdagen følges patienter i planlagte forløb. Som læge i teamet er man fysisk tilgængelig på faste ugedage på de respektive botilbud. Hovedparten af patienterne vi behandler lider af skizofreni.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få? Du vil få klinisk funktion i et F-ACT- team eller botilbudsteamet, hvor dine psykiatriske lægekompetencer vil komme i spil.
Du arbejder tæt sammen med andre læger og teamkoordinator, der står for den daglige praktiske planlægning af teamets arbejde. I begge ambulatorier består teams af tværfaglige medarbejdere som sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver og psykolog. Der er en afsnitsledelse i alle ambulatorier bestående af oversygeplejerske og afsnitsledende/ledende overlæge. Der vil være mulighed for daglig sparring med speciallæge om patienter og forløb.
Du vil få følgende kliniske opgaver:
- Varetage udredning og diagnostik samt visitation af nye patienter.
- Psykofarmakologisk behandling
- Undervisning af kolleger og andre yngre læger
- Deltage aktivt i FACT- boardmøder/morgenmøder (hvor der blandt andet lægges planer for dagens arbejde med de enkelte patienter)
- Indledende vurderinger af ny-henviste patienter
- Udkørende funktion til botilbud (botilbudsteam)
- Hjemmebesøg (F-ACT)
Vores forventninger til dig Vi forventer, at du:
- Er yngre læge med stort engagement og mod på faglige udfordringer
- Gerne vil bidrage til et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde
Hvad tilbyder vi dig?- God mulighed for supervision af speciallæge
- En god struktur for faglig understøttelse af det lægelige arbejde
- Vi prioriterer, at man kan deltage i kvalitetssikring og udviklingsopgaver efter interesse
- Mulighed for at lave superviseret psykoterapi
- Grundkursus i psykoterapi
- Synlige ledere med engagement
- Et godt kollegialt netværk i både yngre læge og speciallægegruppen med fokus på trivsel og humor i hverdagen
Der er mulighed for karrierevejledning ved afsnitsledende overlæge, uddannelsesansvarlig overlæge eller cheflæge.
Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er med tiltrædelse den 01/08/26 eller snarest derefter.
Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende med vagtforpligtigelse, der tager hensyn til at man også har tid i ambulatoriet.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid med indplacering som læge.
Ambulatorierne har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfristen er søndag den 16. juli 2026. Du bedes uploade CV og autorisation/uddannelsesbevis sammen med din ansøgning, samt oplysninger om tidligere ansættelser
Samtaler er planlagt til at foregå i uge 30.
Lidt om Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center Amager består 129 senge organiseret i ni afsnit, heraf et modtageafsnit, tre åbne afsnit, fire intensive afsnit og et ældrepsykiatrisk afsnit.
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium og et botilbudsteam.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis-uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.