WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Videnskab.dk søger erfaren projektleder
Videnskab.dk - København
Antal ledige jobs
17
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Videnskab.dk søger erfaren projektleder
Videnskab.dk - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder med generalist-gen og interesse i jura til lovsporet for moderniseringen af Ledningsejerregisteret
Klimadatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til strategiske udviklings- og forandringsprojekter i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
FE søger en eller flere tekniske seniorprojektkonsulenter
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til koordinering af overgang til nyt ERP-system i en af Danmarks største styrelser
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
favourite-job-icon
Udviklingsorienteret projektleder til Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Senior Projektleder til TV 2 Marketing
TV 2 Danmark A/S - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Center for Økonomi i Danmarks største socialforvaltning
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Forretningsprojektleder til modernisering af selskabsskatteområdet
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder med blik for udvikling i sundhedsvæsenet
Danske Hospitalsklovne - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til strategisk styring og udvikling i afdelingen Digitalisering og Data i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Videnskab.dk søger erfaren projektleder

Vi savner en kollega, der vil være med til at drive og videreudvikle vores store udviklingsprojekt Forskerne Formidler. 

Forskerne Formidler er en central indsats på Videnskab.dk. Her hjælper vi hver dag forskere med at komme ud over rampen med deres egne fortællinger. Vi udvikler også metoder, formater, kurser og guides med henblik på at klæde forskerne bedst muligt på til at formidle deres viden i mange forskellige sammenhænge.

Med oprettelsen af en stilling som projektleder ønsker vi at styrke vores engagerede team på fem journalister, formidlere og redaktører og løfte indsatsen yderligere gennem forbedrede processer og skarpt helikopterperspektiv. Målet er at frigøre kræfter til de kreative udfoldelser, som du også vil blive en del af, og at sikre synergi og samarbejde med andre - både internt og eksternt.

Du har sandsynligvis en baggrund i forskningsformidling og brænder for at være med til at sikre, at viden fra forskerne kommer ud til borgerne – ikke mindst de unge, som Videnskab.dk har særlig fokus på. Du har helt sikkert erfaring med at holde styr på små og store fondsfinansierede projekter og er sådan en, man er glad for at samarbejde med, fordi du både har styr på tingene og et venligt gemyt.

Du er udviklingsorienteret, dynamisk, ambitiøs på projektets vegne og en lyttende holdspiller, der løfter ansvar med naturlig autoritet og ubesværet driver processer frem.

Dine kolleger i projektet er fem dedikerede medarbejdere, som samarbejder med både forskerne, hinanden og de øvrige 14-15 medarbejdere på Videnskab.dk om at indgyde forskerne mod og lyst til at formidle og få dem frem i lyset, så deres viden kan blive delt med flest muligt.

Som teamets projektleder vil dit ansvar blandt andet bestå af følgende:

  • Have et løbende overblik over projektet og ressourceforbruget og sikre en prioritering af aktiviteterne, der afspejler de opstillede mål.  

  • Sikre planlægning og processer på både kort og langt sigt og løfte ansvaret for afrapporteringen til de fem fonde, der støtter Forskerne Formidler.

  • Facilitere et godt samspil i og med teamet, som involverer inddragelse af medarbejderne og koordinering med den udviklingsansvarlige, indholdsredaktøren og forskernes redaktør.

Vi forudsætter, at du har erfaring med forskningsformidling på en eller anden måde, om det så er med produktion, events, undervisning eller noget helt tredje. Det ligger os på sinde, at du vil kaste dig ind i det formidlingsfaglige i perioder, hvor projektledelsen ikke fylder det hele. Det kunne f.eks. være at redigere populærvidenskabelige artikler eller undervise i forskningsformidling.

Det kan også være, du har andre relevante kompetencer såsom erfaring med fundraising, projektevaluering eller at arrangere events, som kan bringes i spil.

Vi tilbyder en arbejdsplads, som vægter social trivsel, fleksible arbejdsvilkår og rige muligheder for at føre gode ideer ud i livet. Vores medie er konstant i udvikling, vi har vundet flere priser for at udvikle videnskabsjournalistikken i Danmark, og vi har rundet en million læsere om måneden.

Vi henvender os til hele familien Danmark med vores indhold. Men vi har særlig fokus på unge, og gennem de senere år har vi arbejdet målrettet med at udvikle formater for forskningsformidling til den yngre målgruppe på video, podcast og via sociale platforme.

Der er tale om en projektansættelse af tre års varighed.

Arbejdstiden er 20-30 timer om ugen, afhængigt af den faglige profil samt ønsker og behov hos den bedst mulige kandidat til stillingen.

Du vil referere til udviklingschefen på Videnskab.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende faglige organisation. Løn vil afhænge af dit kompetenceniveau med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Du kan finde overenskomsten for akademikere i staten her

Du kan finde overenskomsten for journalister i staten her

Ansøgningsfrist er den 17. august. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgninger stiles til chefredaktør Vibeke Hjortlund på vh@videnskab.dk. I emnefeltet anføres ’Projektleder Forskerne Formidler’.

Undlad venligst at sende personfølsomme oplysninger med din ansøgning. 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. 

Om Videnskab.dk

Videnskab.dk er Danmarks førende videnskabsmedie. Vi udgiver hver dag populært formidlet indhold af høj kvalitet til den brede befolkning, med særlig fokus på unge. Forståelighed og troværdighed er kerneværdier for os.  Videnskab.dk er et publicistisk medie, uafhængigt af politiske og andre interesser. Vi har et tillidsfuldt forhold til forskerne som kilder og forståelse og respekt for videnskabens præmisser. Formidlingen foregår på en ansvarlig måde, der bygger på mange års erfaring med videnskabsjournalistik og forskningsformidling.

Videnskab.dk er institutionelt forankret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vi anvender kun data til rekrutteringsformål, personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt, og vi overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data. Dine data opbevares i vores rekrutteringssystem i op til 6 måneder efter godkendelse af dette samtykke. Herefter slettes de automatisk.

Firma Videnskab.dk Følg
Kontaktperson Vibeke Hjortlund
Arbejdsadresse Carl Jacobsens Vej
Postnr.: 2500
Kommune København
Telefonnr. 40507765
E-mail vh@videnskab.dk
Ansøgningsfrist 17/08/2026
Valgt stilling