WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Misbrugsbehandler søges til Haderslev og Sønderborg Arrest
Hjulsøgård Fonden - Haderslev
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Misbrugsbehandler søges til Haderslev og Sønderborg Arrest
Hjulsøgård Fonden - Haderslev
Ansøgningsfrist: 28/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder
Fonden Tagkærgaard - Haderslev
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder
Fonden Tagkærgaard - Haderslev
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Misbrugsbehandler søges til Haderslev og Sønderborg Arrest

Hjulsøgård Fonden søger en misbrugsbehandler til en delt stilling mellem Haderslev og Sønderborg Arrest. Du skal have lyst til at levere kvalificeret misbrugsbehandling og motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og udfordringer.

Stillingen kan evt laves på 37 timer ugentligt med 5 arbejdsdage

Som en del af arresthusene tilrettelægger du selv din arbejdsdag og har primært kontakt med kollegaer via telefon og mail. Det er derfor vigtigt, du kan trives i at arbejde meget selvstændigt samtidig med at du bidrager positivt til samarbejdet med Kriminalforsorgen.

Med reference til enhedschefen, får du en bred kontaktflade, og dine arbejdsopgaver spænder fra gruppebehandling og individuelle samtaler til dokumentation.

Dine vigtigste arbejdsopgaver:

  • Gennemføre gruppebehandling og individuelle samtaler

  • Være synlig og opsøgende ift. indsatte, som har misbrugsproblematikker

  • Indgå i et flerfagligt samarbejde med arresthusets øvrige personale

  • Sikre løbende dokumentation og journalføring af behandlingsforløb

  • Udføre behandling med afsæt i Hjulsøgård Fondens terapeutiske behandlingsforståelse og -værdier

  • Bidrage til den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet

Vi forestiller os, at du:

  • Har en socialfaglig grunduddannelse eller er uddannet cand.psych.

  • Forstår at sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe

  • Er indstillet på et arbejdsliv i et arresthus med de muligheder og begrænsninger, det giver

  • Samarbejder og indgår i løsningen af behandlingsopgaven sammen med de øvrige faggrupper i arresthuset

  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret, særligt med dokumentation og skriftlighed

  • Har bil til rådighed, da offentlig transport ikke er optimalt

Det er en fordel, hvis du har erfaring med individuel terapi, gruppeforløb eller psykoedukation i grupper eller har arbejdet med misbrug, kriminelle eller andre udsatte grupper.

En arbejdsplads med faste rammer og plads til udvikling

Vores kerneopgave bliver at levere ambulant misbrugsbehandling med udgangspunkt i de rammer og vilkår, der gør sig gældende indenfor arresthusets mure - og altid med øje for fællesskabet og kerneopgaven. 

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor forventer vi ikke, at du kommer med en specifik uddannelse eller erfaring. Vi sørger for grundig introduktion til arbejdsopgaverne, kulturen og arbejdsfællesskabet samt klæder dig på til at arbejde i et arresthus, hvor orden og sikkerhed er i højsædet. Selvom arbejdet er meget selvstændigt, bliver du en del af et støttende og anerkendende arbejdsfællesskab.

Hjulsøgård Fonden er en uddannende organisation, og hos os får du praktisk erfaring med en kompleks og mangeartet klientgruppe. 

Vi har et ønske om, at du under din ansættelse uddanner dig til psykoterapeut (hvis du ikke allerede er det). Du vil løbende få supervision og faglig sparring, da vi anerkender vigtigheden af refleksion, gennemsigtighed og åbenhed omkring det, der kan være udfordrende i vores arbejde. 

For cand.psych.-uddannede har vi desuden mange års erfaring med autorisationsforløb.

Lyder det som noget for dig?

Stillingen er fuldtid på 37 timer. Lønnen forhandles ud fra kvalifikationer og de givne muligheder, vi har ift. vores kontrakt med Kriminalforsorgen. Det er desuden en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis til job@hjulsoegaard.com og skriv i emnefeltet ’Ansøgning til Haderslev/Sønderborg’. 

Vi afholder samtaler løbende, , så vent ikke med at søge hvis det er noget for dig

Har du spørgsmål? Kontakt enhedschef Camilla Stenager på 53 73 2471  for spørgsmål.

 eller til camilla.s@hjulsoegaard.com.

Bemærk: Mobiltelefoner er ikke tilladt i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis vi ikke svarer, send en SMS eller mail, så ringer vi tilbage.

Om Hjulsøgård Fonden

I Hjulsøgård Fonden har vi i over 20 år specialiseret os i at levere misbrugsbehandling til Kriminalforsorgen. Vi har ansvaret for det i 6 fængsler og 19 arresthuse på tværs af Jylland og Fyn.

I dag beskæftiger vi over 75 medarbejdere, Du kan læse mere om os og vores behandlingskoncept på www.misbrugsbehandling.dk.

Firma Hjulsøgård Fonden Følg
Arbejdsadresse Velling Koller Vej
Postnr.: 8654
Kommune Haderslev
Ansøgningsfrist 21/08/2026
Valgt stilling