WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/07/2026
favourite-job-icon
Divisionschef for Operations- og Planlægningsdivisionen i Søværnskommandoen
Flyvestation Karup - Viborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/07/2026
favourite-job-icon
Divisionschef for Operations- og Planlægningsdivisionen i Søværnskommandoen
Flyvestation Karup - Viborg
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Divisionschef for Operations- og Planlægningsdivisionen i Søværnskommandoen

Har du potentiale til at være operativ divisionschef i Søværnskommandoen?

Som divisionschef for Operations- og Planlægningsdivisionen er du én af to divisionschefer i Søværnskommandoen. Divisionscheferne forestår sammen med stabschefen i Søværnskommandoen ledelsen af Søværnskommandoens stab.

Om stillingen

Chefen for Operations- og Planlægningsdivisionen er ansvarlig for Søværnets samlede operative planlægning, der danner grundlag for styrkeindsættelsen af Søværnets enheder i rammen af Task Force 420 samt planlægning af sømilitære effekter til international opgaveløsning. Indsættelse i nationale opgaver sker via Nationalt Maritimt Operationscenter, der er en del af divisionen sammen med N2, N3 og N5. Divisionen er bemandet med militært personel såvel som civile medarbejdere.

Som operativ chef i Søværnskommandoen skal du sikre føring af operationerne igennem Søværnets vagtstrukturer. Føring foregår i dagligdagen som Baseline Operationer, men kan med kort varsel kræve yderligere tiltag og opmærksomhed, hvis operationer og aktiviteter tilsiger dette. Dernæst tilsikrer du fornøden planlægningsvirksomhed i relation til national og international opgaveløsning. Som divisionschef indgår du i Søværnskommandoens ledelsesvagt og har vagt ca. hver fjerde uge.

Operations- og Planlægningsdivisionen er omdrejningspunktet for den daglige koordination med særligt Søværnets eskadrer, Forsvarskommandoens Operationsstab og internationale samarbejdspartnere omkring den sømilitære opgaveløsning.

Operations- og Planlægningsdivisionen bidrager endvidere til Kapacitetsdivisionens arbejde med udviklingen af Søværnet.



Om dig

Som divisionschef skal du have fokus på at skabe det nødvendige ledelsesrum til dine sektionschefer igennem klare rammer og tydelige direktiver.

Du skal have en robust forståelse for Søværnets samlede operative opgaveløsning, og forstå sammenhængen til Operationsstaben og de andre kommandoer og værns opgaveløsning.

Du skal være indstillet på en travl hverdag, hvor der vil blive stillet mange og forskelligrettede opgaver – som oftest med kort termin. Der vil være behov for at arbejde i nogle weekender. Du skal være indstillet på en del rejseaktivitet – primært i Danmark, men samtidig skal du have fokus på at være tilstede ved Søværnskommandoens stab i Karup.

Du skal være en chef, der går forrest – og du skal have lyst til at interagere og lede mennesker for at opnå den nødvendige operative effekt.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der kan være mulighed for besættelse ved åremål.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Forventet tiltrædelse: 01.10.2026

Dit daglige tjenestested vil være i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.



KONTAKT OG ANSØGNING

For mere information om stillingen kan du kontakte Stabschefen for Søværnskommandoen kommandør Paw E. Møller på telefon 7281 1931.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Julie Søgaard Grevsen på tlf. +45 2516 4233 eller på PKOM-JGR@MIL.DK

Tjenestested er i Karup

Ansøgningsfristen er tirsdag den 28. juli 2026

Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe disse til en evt. samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.



OM SØVÆRNSKOMMANDOEN

Søværnskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og er placeret på Flyvestation Karup. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter.

Søværnskommandoen er også ansvarlig for den nødvendige maritime nationale styrkeindsættelse op igennem kriseniveauerne fra fred over krise til krig, hvor chefen for Søværnskommandoen skal kunne fungere i rollen som national Maritime Component Commander. Søværnskommandoen gennemfører, kontrollerer og evaluerer virksomheden i Søværnet. Endelig er Søværnskommandoen ansvarlig for at opretholde værnsfaglighed og identitet.





Firma Flyvestation Karup Følg
Kontaktperson Julie Søgaard Grevsen
Arbejdsadresse Herningvej 30-
Postnr.: 7470
Kommune Viborg
Telefonnr. 25164233
Ansøgningsfrist 28/07/2026
Valgt stilling