Vil du være med til at forme fremtidens digitale myndighed? I Færdselsstyrelsen arbejder vi målrettet med digitalisering, automatisering og kunstig intelligens for at skabe bedre løsninger for borgere, virksomheder og medarbejdere.
Derfor søger vi en jurist, som trives i krydsfeltet mellem jura, teknologi og forretning.
Vi leder efter en jurist, der kan balancere risici, muligheder og forretningsbehov og hjælpe organisationen med at finde løsninger, der både er juridisk holdbare og praktisk anvendelige.
Hvis du er nysgerrig på digitalisering, ser muligheder i ny teknologi og motiveres af at omsætte jura til konkrete løsninger, så er det måske dig, vi søger.
Team Jura og Digitalisering – juridisk sparringspartner for hele Færdselsstyrelsen Du bliver en del af Team Jura og Digitalisering, som består af 14 juridiske medarbejdere med ansvar for blandt andet GDPR, digital forvaltningsret, udbud, indkøb, compliance og juridisk rådgivning på tværs af organisationen.
Vi arbejder tæt sammen med både fagområder, ledere, projektledere, digitaliseringskonsulenter og IT-specialister.
Som digitaliseringsjurist bliver du en central medspiller i styrelsens digitale udvikling og får en aktiv rolle i projekternes forløb.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og at juraen skal understøtte udvikling og innovation inden for de rammer, lovgivningen sætter.
Dine opgaver Du kommer blandt andet til at:
- Deltage aktivt i digitaliserings- og udviklingsprojekter på tværs af styrelsen
- Rådgive om forvaltningsretlige, databeskyttelsesretlige og øvrige juridiske forhold i forbindelse med digitalisering
- Hjælpe projekter og fagområder med at finde løsninger, der både fungerer i praksis og holder juridisk
- Bidrage til anvendelsen af ny teknologi, herunder kunstig intelligens, på en ansvarlig og værdiskabende måde
- Udvikle værktøjer, principper, skabeloner og arbejdsformer, som gør juridisk afklaring hurtigere og mere ensartet
- Bidrage til styrelsens arbejde med compliance, herunder GDPR, NIS2 og AI-forordningen
- Formidle komplekse juridiske problemstillinger i et sprog, som giver mening for både ledere, specialister og projektgrupper
Hvem er du? Du har en juridisk uddannelse, fx cand.jur. eller cand.merc.jur.
Måske arbejder du allerede med digitalisering, teknologi eller compliance. Det vigtigste er ikke, hvor du kommer fra, men hvordan du tænker og at du kan arbejde løsningsorienteret i en forvaltningsretlig ramme.
Vi forestiller os, at du:
- Er nysgerrig på digitalisering, automatisering og særligt på kunstig intelligens
- Ser juraen som muligheden for at skabe de gode løsninger
- Trives i tværfaglige samarbejder med både jurister, fagpersoner og tekniske profiler
- Kan omsætte komplekse regler til konkrete og brugbare løsninger
- Har blik for standardisering, genbrug og skalerbare løsninger
- Tænker i principper og skabeloner frem for at starte forfra hver gang
- Er pragmatisk og hjælper organisationen med at finde vejen frem inden for reglernes rammer
- Kommunikerer klart og i øjenhøjde
Det er en fordel, hvis du har erfaring med digitalisering, AI, compliance eller projektarbejde, men det er ikke et krav.
Derfor skal du vælge os Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende juridiske problemstillinger inden for offentlig digitalisering.
Du får:
- Stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med digitalisering og AI
- Mulighed for at præge et område i udvikling
- Et stærkt fagligt miljø med høj grad af samarbejde
- Dygtige kolleger på tværs af jura, digitalisering og teknologi
- Fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde
- En kultur præget af fællesskab, læring, handlekraft og humor
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét.
Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at være med til at udvikle både området og dig selv.
Om Færdselsstyrelsen Færdselsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Vi er knap 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønindplacering sker i henhold til Medarbejder- og kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. august 2026.
Loenoversigten-1april-2026.pdf Ansættelse forventes som chefkonsulent afhængig af kvalifikationer.
Arbejdssted er i Ribe, med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde.
Yderligere information Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Natasja Hyldahl Lauritzen. Send en sms på 4187 5567, så ringer Natasja tilbage hurtigst muligt.
Ansøgning Send ansøgning sammen med CV og evt. anden relevant dokumentation senest den 11. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. august 2026.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. I ansættelsesforløbet indhenter vi desuden straffeattest og referencer.