Vil du være med til at skabe et hjem, hvor unge med kognitive udfordringer oplever tryghed, udvikling og livsglæde – hver eneste dag?
Hos Nordfyns Ungdomscenter søger vi en engageret pædagog, der brænder for relations arbejde, høj faglighed og et arbejdsliv, hvor nærvær og udvikling går hånd i hånd.
Et sted, hvor mennesker udvikler sig – både de unge og medarbejderne
Vi vokser og opnormerer derfor vores medarbejdergruppe.
Nordfyns Ungdomscenter er et levefællesskab for 22 unge med psykisk udviklingshæmning, som bor i egne lejligheder. Derudover har vi unge tilknyttet vores STU- og aktivitets- og samværstilbud (§§103+104).
Vi tror på, at udvikling sker gennem trygge relationer. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe et kærligt hjem, hvor de unge oplever at blive mødt med respekt og anerkendelse. Vi arbejder ud fra et holistisk menneskesyn og fokuserer på de unges ressourcer, drømme og ønsker.
Vi er KRAP-certificerede (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), og vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, drømme og livsmål.
Din hverdag hos os
Som pædagog bliver du en vigtig del af de unges liv. Du er med til at skabe struktur, udvikling, oplevelser og fællesskab – både i de små hverdagsøjeblikke og ved livets store begivenheder.
Stillingen indebærer morgen-, aften- og døgnvagter samt arbejde hver 3. weekend.
Vi håber, at du:
brænder for at skabe stærke relationer og møder mennesker med anerkendelse og nysgerrighed
ønsker at gøre en reel forskel i de unges hverdag
arbejder ud fra KRAP og ser faglig udvikling som en naturlig del af dit arbejdsliv
trives i et tæt samarbejde med engagerede kolleger og en synlig ledelse
har lyst til at deltage i supervision og bidrage aktivt til vores faglige fællesskab
ikke er bange for praktiske opgaver og ser dem som en naturlig del af hverdagen
har lyst til at tage med de unge på vores årlige udlandsrejse – en oplevelse, der skaber minder, fællesskab og personlig udvikling
Hos os får du
✨ En arbejdsplads med høj faglighed og stort hjerte.
Vi tilbyder blandt andet:
KRAP-uddannelse, hvis du ikke allerede har den
løbende kompetenceudvikling, supervision og temadage
et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
en nærværende og synlig ledelse, der prioriterer sparring og udvikling
mulighed for at sætte dit præg på de unges liv og hverdag
en arbejdsplads med tydelige værdier, højt engagement og masser af humor
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor relationer, faglighed og livskvalitet er omdrejningspunktet.
Måske har du erfaring med målgruppen – måske ikke. Det vigtigste er, at du møder mennesker med varme, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig sammen med os.
Vil du være en del af vores fællesskab?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til job@nfuc.dk senest onsdag den 12. august kl. 12.00.
Samtaler afholdes d. 19. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Jeanette Kaysen på telefon 23 32 75 21 eller mail jk@nordfynsungdomscenter.dk fra uge 32 grundet sommerferie.
Vi glæder os til at møde dig.
| Firma | Nordfyns Ungdomscenter til unge med særlige behov Følg |
| Kontaktperson | Jeanette Kaysen |
| Arbejdsadresse | Klintevej |
| Postnr.: | 5400 |
| Kommune | Nordfyns |
| Telefonnr. | 23327521 |
| jk@nordfynsungdomscenter.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/08/2026 |