WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykologer til lettilgængeligt tilbud og PPR-funktion i Faxe Kommune
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Faxe
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykologer til lettilgængeligt tilbud og PPR-funktion i Faxe Kommune
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Faxe
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Sælger søges til Punkt1 & Lysmesteren
Punkt1 & Lysmesteren Nykøbing Sj. - Odsherred

Psykologer til lettilgængeligt tilbud og PPR-funktion i Faxe Kommune

Psykologer til lettilgængeligt tilbud og PPR-funktion i Faxe Kommune



Da der er kommet flere spændende opgaver inden for især det lettilgængelige tilbud og understøttelse af fraværsindsatser i skolen, udvider vi teamet med to faste psykologstillinger på 32-37 timer med opstart i september eller oktober 2026.



Vil du være med til at præge fremtidens PPR og lettilgængelige behandlingstilbud i en hverdag med meningsfulde opgaver og gode muligheder for faglig indflydelse?

I Tværfagligt KompetenceCenter i Faxe Kommune arbejder vi tæt på praksis i skoler og dagtilbud med et fælles mindset: Fælles børn er et fælles ansvar.

Hos os får du en unik mulighed for at kombinere de traditionelle PPR-opgaver med behandlingsforløb i de lettilgængelige tilbud. Vi er for eksempel en del af STIME-partnerskabet med Region Sjællands børne- og ungdomspsykiatri, hvorigennem vi modtager uddannelse og supervision til de lettilgængelige behandlingsopgaver.

Vi har allerede en bred vifte af lettilgængelige behandlingstilbud og er fortsat i gang med at udvikle dette til gavn for børn, unge og deres familier. Her har vi brug for dig, der brænder for at kombinere behandling og pædagogisk psykologi i praksis.

Derudover vil der i en af de to faste stillinger være en særskilt tilknytning til fraværsarbejdet i skolerne med fokus på forebyggende tiltag og arbejdet med komplekst fravær.



Hvad tilbyder vi dig?

Vi ved, at et godt arbejdsliv kræver de rette rammer, og hos os får du:

  • Gode rammer for praksisuddannelse (tidl. autorisation): Har du ikke praksisuddannelsen endnu, tilrettelægger vi din kompetenceudvikling de næste år, så du kan kalde dig klinisk psykolog.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling hvis du allerede har din praksisuddannelse.
  • Fast supervision: Du får fast ugentlig supervision i mindre grupper af 1½ times varighed
  • Tryg opstart: Du får et individuelt tilpasset introduktionsprogram og følger en kollega i praksis i de første uger. Du vil desuden i de første 3-6 måneder modtage intern, individuel supervision af en kollega med praksisuddannelse.
  • Et varmt og stærkt fællesskab: Du bliver en del af Psykolog- og Konsulentteamet med 13 psykologer og 3 konsulenter. Vi elsker et godt grin, men vi ved også, hvornår vi skal trække i arbejdstøjet, og vi er stolte af vores høje faglighed, som vi glæder os til at dele med dig. Hver fredag mødes teamet til fælles morgenmad og en uformel tjek-ind-runde, så vi sikrer os, at alle kommer godt på weekend. Vi har også flere sociale arrangementer i årets løb og byder altid sociale initiativer velkomne.
  • Mangfoldighed: Vores team består af både nyuddannede og erfarne psykologer, som har været her i mange år, og vi har stor respekt for den styrke og dynamik, det giver teamet.
  • Hensyn til din livssituation: Vi bestræber os aktivt på at lave en opgavesammensætning, der imødekommer dine ønsker og passer til din hverdag.
  • God beliggenhed: Vores kontor ligger i Haslev tæt på offentlig transport og motorvej (kun ca. 45 minutter i bil fra København eller Roskilde samt ca. 50 minutter fra Nykøbing F.).


Hvem er du?

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, ønsker vi os en kollega, der bringer både faglighed og menneskelig varme med ind i arbejdet. Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for behandlingsopgaver og tidlig indsats, og trives med at yde konsultativ vejledning til lærere, pædagoger og forældre.
  • Ser værdi i tætte makkerskaber – både med psykologkolleger og på tværs af faggrupper.
  • Ser mening i at arbejde med børnefællesskaber og læringsmiljøer.
  • Kan omsætte undersøgelsesresultater og teori til konkret, praksisnær vejledning i børnenes hverdag med fokus på barnets deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
  • Har interesse for (eller erfaring med) let tilgængelig behandling
  • Er god til at strukturere din egen tid i en spændende hverdag med mangeartede opgaver.


Hos os samler du ikke kun erfaring – du opbygger en stærk psykologfaglighed. Du får:

  • Stærke behandlingskompetencer gennem uddannelse til at varetage vores lettilgængelige tilbud; f.eks. gennem STIME-spor
  • Det klassiske PPR-håndværk på højt niveau: Du bliver dygtig til den konsultative, undersøgende og samskabende rolle, hvor du rådgiver lærere og pædagoger samt faciliterer de komplekse, tværfaglige processer omkring børnefællesskaber.
  • Stor viden om organisationspsykologi og gode færdigheder i at arbejde og skabe resultater i en politisk styret organisation.
  • Viden om fravær og færdigheder i at arbejde med forebyggelse og komplekse fraværssager i skoleregi.


Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak om stillingen eller vores team:

  • Teamleder Charlotte Daugaard: tlf. 51551333, kan kontaktes fra d. 06. august
  • Tillidsrepræsentant Nanna Baasch Olsen: tlf. 40112736, kan kontaktes til og med fredag d. 17. juli


Det praktiske

  • Ansøgningsfrist: fredag den 14. august
  • Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt torsdag den 20. august
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest inden ansættelse.
Søg stillingen ved at trykke på ”Send ansøgning” nedenfor, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV og eksamensbeviser. Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!



Om Faxe Kommune:

I Faxe Kommune er vi et stort fællesskab bestående af cirka 37.200 borgere og 2.550 medarbejdere.

Du bliver en del af en stor organisation, hvor rigtig mange faggrupper samarbejder om, at skabe de bedste tilbud, muligheder og resultater inden for både velfærdsområderne, erhverv, infrastruktur, uddannelse, frivillighed – og alt det, der hører med til "det hele liv". Vi samarbejder gerne på tværs af faggrænser indadtil og med borgerne og civilsamfundet udadtil.

Faxe Kommune er centralt placeret på Sjælland med gode motorvejsforbindelser mod syd og nord. Vi har desuden fire togstationer, der kan bringe dig hurtigt og smidigt mod Køge, Næstved, Roskilde og København.

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk



Firma Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Følg
Kontaktperson Charlotte Daugaard
Arbejdsadresse Søndergade
Postnr.: 4690
Kommune Faxe
Telefonnr. 51551333
E-mail dauga@faxekommune.dk
Ansøgningsfrist 14/08/2026
Valgt stilling