Ledende overlæge i reumatologi (nyoprettet stilling) - til Reumatologisk/Nefrologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Tiltrædelse: 1. december 2026
Vil du stå i spidsen for udviklingen af fremtidens reumatologi?
Sjællands Universitetshospital søger en fagligt stærk, visionær og samarbejdende ledende overlæge i reumatologi til en nyoprettet stilling i forbindelse med etableringen af den kommende Reumatologisk/Nefrologiske Afdeling.
Den nye afdeling etableres den 1. januar 2027 og samler de reumatologiske og nefrologiske funktioner i én fælles universitetsafdeling med fokus på høj faglig kvalitet, forskning, innovation og sammenhængende patientforløb.
Stillingen giver en unik mulighed for at få en central rolle i udviklingen af fremtidens reumatologi og være med til at forme både den faglige og organisatoriske retning for den nye afdeling.
Om stillingen
Som ledende overlæge får du det overordnede lægefaglige ansvar for det reumatologiske speciale og bliver en central del af afdelingens ledelse. Du vil indgå i et tæt samarbejde med cheflægen, chefsygeplejersken og den ledende overlæge for nefrologi om udviklingen af afdelingens samlede strategi, drift og faglige udvikling.
Med tiltrædelse den 1. december 2026 får du mulighed for aktivt at bidrage til forberedelsen af fusionen og sikre et stærkt fagligt fundament fra første dag.
Om den nuværende Reumatologiske Afdeling
Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er en moderne universitetsafdeling med et stærkt klinisk, forskningsmæssigt og innovativt fokus.
Vi arbejder målrettet med udvikling af fremtidens ambulante behandling gennem digitale løsninger, patientinddragelse og værdibaseret sundhed. Afdelingen har gennem de seneste år udviklet en række innovative tilbud, herunder Clinic on Demand, digitale patientforløb, AI-understøttede arbejdsgange og flere nationale og internationale forskningsprojekter.
Der er et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, sekretærer og forskningspersonale, og uddannelse af både læger og øvrige faggrupper er en naturlig del af afdelingens hverdag.
Vi ønsker en ledende overlæge, som har lyst til at videreudvikle dette stærke faglige fundament og samtidig være med til at skabe den nye fælles Reumatologisk/Nefrologiske Afdeling.
Opgaver og ansvarsområder
Du får blandt andet ansvar for at:
Vi søger en profil, der
Vi lægger vægt på, at du
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler for ledende overlæger.
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 20. juli 2026 kl. 12.00
Første samtalerunde: Uge 33
Anden samtalerunde: Efter aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Ada Colic
Telefon: 47 32 47 01
E-mail: adco@regionsjaelland.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og finde den faglige leder, som sammen med afdelingens medarbejdere og ledelse skal være med til at forme fremtidens reumatologi på Sjællands Universitetshospital.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Ada Colic |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 47324794 |
| adco@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/07/2026 |