Vidste du for øvrigt, at Aarhus Ejendomme … administrerer 2,6 mio. kvadratmeter bygninger i Aarhus Kommune svarende til ca. 13.000 parcelhuse? … indhenter og overvåger ca. 20.000 målepunkter af energidata fordelt på de 2,6 mio. kvadratmeter? Til sammenligning er der 3 målepunkter i et almindeligt parcelhus. … bortforpagter ca. 1100 hektarer jord til landbrugsformål? 1 hektar landbrugsjord med en god hvedeafgrøde kan give mel til 13.500 franskbrød. …. administrerer ca. 5000 boliglejemål svarende til en mellem stor almen boligforening
Indledning Boligudlejningen i Aarhus Ejendomme administrerer og udlejer ældreboliger, plejeboliger og forskellige botilbud samt en række udlejningsejendomme. Afdelingen har 30 medarbejdere og administrerer ca. 5000 boliglejemål. Boligsynsteamet er på 6 medarbejdere, som sammen løser synsopgaven.
Om jobbet Vi søger en medarbejder, der har lyst til at løse flyttesynsopgaven i et tæt samarbejde med de øvrige kolleger i Boligudlejningen. Du vil skulle stå for afvikling af både ud- og indflytningssyn i plejehjemsboliger, i ældreboliger og i forskellige botilbud. Boligudlejningen har til huse på Bautavej 6, men dit arbejde vil en stor del af tiden foregå ude i distrikterne. I situationer med spidsbelastning skal der påregnes synsopgaver på tværs. Der vil blive stillet el-cykler og biler til rådighed afhængig af afstand.
Fordele Hvis du vælger os, får du:
• Et job med en alsidig hverdag med faglige udfordringer
• Høj grad af egen planlægning i et team med en høj teamspirit
• Gode og dygtige kolleger og sparringspartnere
• en spændende arbejdsplads med god mulighed for udvikling og fleksibel arbejdstid
Hvem er du? • Du har en relevant faglig baggrund, og gerne en uddannelse som ejendomsservicetekniker.
• Du skal have kendskab til afvikling af ind- og udflytningssyn.
• Office-pakken skal kunne anvendes på brugerniveau.
• Isyn og Omnideks er understøttende systemer til synsopgaven, og det er en forventning, at man har et godt kendskab til Isyn og er indstillet på at anvende Omnidesk som opfølgningsredskab.
• Du kan kommunikere positivt og tydeligt tilpasset situationen.
• Du mestrer at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere.
• Du har et godt overblik og gode strukturelle kompetencer.
Afslutning og praktisk information Vil du med på holdet, så klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning og dit CV senest den 9. august 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning
Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2026.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår.
Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk) Vi glæder os til at høre fra dig!