Er du pædagogen, der ser det store i de mindste øjeblikke?
Vi søger en vuggestuepædagog, som vil med på en spændende udviklingsrejse og skabe trygge rammer og stærke fællesskaber for vores ca. 20 vuggestuebørn.
I Nr. Jernløse Børnehus tror vi på, at den tidlige indsats gør hele forskellen. Lige nu står vi midt i en spændende udvikling, hvor vi målrettet styrker den pædagogiske kvalitet, udvikler vores læringsmiljøer og opbygger en tæt, tryg kultur. Vi søger en kollega til vuggestuen, der brænder for det nære udeliv, de tætte relationer og de små børnefællesskaber, hvor alle børn mærker, at de hører til.
Hvem er du?
Du har et stort hjerte for de 0-3 årige. Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du er nysgerrig på din egen praksis og vil gerne lære sammen med os. Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren, bringer du varme og nærvær ind i hverdagen.
Det særlige ved vores vuggestue:
Hos os får du
Kom forbi til en kop kaffe i uge 32
Er du nysgerrig på at høre mere? Kom endelig forbi Nr. Jernløse Børnehus i Regstrup til en rundvisning og en uformel kop kaffe. Vi glæder os til at møde vores nye kollega.
Ansøgningsfrist søndag den 16.8.2026
Samtaler i uge 35
Ansættelse hurtigst muligt
Pædagogisk leder Charlotte holder ferie uge 28-29-30-31
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
| Firma | Holbæk Kommune Følg |
| Kontaktperson | Charlotte Kayser |
| Arbejdsadresse | Kanalstræde |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 72362933 |
| chska@holb.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/08/2026 |