Vil du omsætte din økonomifaglighed til praksisnær undervisning, de studerende kan bruge i virkeligheden? Og er du klar til at forme fremtidens service- og oplevelsesøkonomer i tæt samspil med erhvervslivet?
Vi står klar til at give dig lektorkvalificering, hvis du ikke allerede er lektorbedømt. Desuden kan du se frem til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi vægter, at arbejds- og privatliv skal kunne hænge sammen.
Her uddanner vi fremtidens service- og oplevelsesøkonomer
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet ved at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder. Vi har 6 afdelinger på Sjælland, og hos os er det passionen for samarbejde, faglighed og udvikling, der driver værket.
Du bliver en del af et engageret underviserteam på 5 personer i Køge på Service- og Oplevelsesøkonomuddannelsen. Her udvikler vi undervisningen sammen, idet vi underviser temabaseret – og vi er tæt på både de studerende og de virksomheder, de senere skal i praktik og job hos.
Du bringer dit fag ind i en virkelighed, dine studerende kan forstå
Du underviser vores studerende både fysisk og online inden for de økonomiske fagområder på Service- og Oplevelsesøkonomuddannelsen – og du bringer dem tæt på praksis, når du knytter dem til erhvervslivet gennem cases, projekter, virksomhedsforløb og praktik. Desuden får du mulighed for at bidrage til undervisning og udvikling på tværs af vores merkantile uddannelser.
Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, ansættes du som lektor – og hvis ikke, sammensætter vi en plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år.
Du kommer bl.a. til at:
Du har økonomifagligheden i orden og er klar til at undervise
Du kan møde de studerende, hvor de er, uanset om du har undervisningserfaring eller ej – for du ved, hvordan du gør komplekse økonomiske problemstillinger forståelige og engagerende.
Derudover forestiller vi os, at du:
Vil du forme fremtidens serviceøkonomer?
Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevant dokumentation elektronisk via Zealands rekrutteringssystem senest den 23. august 2026. Vi forventer at holde 1. samtale d. 2 september, og 2. samtale d. 10 september med tiltrædelse i efteråret 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Celeste B. Holmbye på ceho@zealand.dk.
Praktisk information
Vi tilbyder per 1. oktober 2026 ansættelse på fuld tid som adjunkt med mulighed for lektorkvalificering inden for fire år, eller som lektor, hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse.
Hvis du er lektorbedømt efter 2003-stillingsstrukturen, kan du vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.
Du vil afhængig af anciennitet og baggrund blive ansat som adjunkt/lektor i henhold til den gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Primært arbejdssted er på Zealands adresse på Lyngvej 21, 4600 Køge – men der kan forekomme arbejde på andre adresser.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at ansøge.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt
samarbejde med regionens virksomheder. Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet. Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk
| Firma | Zealand - Sjællands Erhvervsakademi Følg |
| Kontaktperson | Celeste Brandt Holmbye |
| Arbejdsadresse | Lyngvej |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 50762620 |
| ceho@zealand.dk | |
| Ansøgningsfrist | 23/08/2026 |