Har du blik for detaljen, overblik i en travl hverdag og lyst til at spille en central rolle i planlægningen af patienternes operationsforløb?
Så er det måske dig, vi søger.
I Plastik- og Brystkirurgi søger vi to patientforløbskoordinatorer, pr. 1. september 2026 eller efter aftale, der skal være med til at sikre en effektiv, patientsikker og sammenhængende booking af operationer for vores patienter. Du bliver en vigtig del af et tværfagligt samarbejde, hvor god planlægning, tydelig kommunikation og fokus på patientforløbet er afgørende.
Om stillingen
Som patientforløbskoordinator i OP-bookingen får du en central funktion i afdelingens daglige drift. Du skal være med til at sikre, at operationsprogrammerne hænger sammen, at kapaciteten udnyttes bedst muligt og at patienterne oplever trygge og velkoordinerede forløb.
Begge patientforløbskoordinatorer skal i det daglige varetage booking af patienter til OP Øst 2, men vil samtidig få hver deres særlige ansvarsområde. Den ene patientforløbskoordinator får særligt ansvar for de plastikkirurgiske patientforløb, mens den anden får særligt ansvar for de brystkirurgiske patientforløb.
En vigtig del af funktionen er at opbygge et solidt kendskab til afdelingens relevante kræftpakkeforløb og til reglerne om maksimale ventetider. Det er væsentligt, at du kan arbejde med planlægning og booking med blik for både rettidighed, patientsikkerhed og sammenhæng i det enkelte patientforløb.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med læger, sygeplejersker, sekretærer, operationsgang og øvrige samarbejdspartnere. Stillingen kræver derfor både faglig grundighed, gode samarbejdsevner og evnen til at bevare overblikket, når mange hensyn skal gå op i en højere enhed.
Dine opgaver vil blandt andet være at
Vi søger dig, der
Vi tilbyder en arbejdsplads med
Er du klar til at blive en del af et stærkt fællesskab i Plastik- og Brystkirurgi og være med til at sikre de bedst mulige operationsforløb for vores patienter?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest den 26. juli 2026.
Praktisk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.
Samtaler forventes afholdt den 30. juli 2026 og det vil være mulighed for at deltage virtuelt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Ann Jakobsen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 2037 3875 |
| Ansøgningsfrist | 26/07/2026 |