WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Dygtig AC medarbejder med interesse for udvikling og implementering
Region Sjælland - Holbæk
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Dygtig AC medarbejder med interesse for udvikling og implementering
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Faglig konsulent til Ungeindsats og Integration i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Administrativ konsulent til Sekretariatet på Holbæk Sygehus
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Sælger søges til Punkt1 & Lysmesteren
Punkt1 & Lysmesteren Nykøbing Sj. - Odsherred

Dygtig AC medarbejder med interesse for udvikling og implementering

Vil du være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen?

Vil du være med til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen – på tværs af sygehus, kommuner og almen praksis? og kan du understøtte implementering af nye arbejdsgange og sundhedstilbud tæt på borgerne? Så er det måske dig, vi søger.

Sundhedsreformen er en af de største forandringer i det danske sundhedsvæsen i mange år. Vi søger en dygtig AC-medarbejder på Holbæk Sygehus, der vil spille en central rolle i etablering og udvikling af Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland og være med til at omsætte politiske beslutninger til konkrete løsninger for borgere og samarbejdspartnere.

Om Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland

Med sundhedsreformen er der etableret 17 sundhedsråd i Danmark. Sundhedsrådene har en central indflydelse på de økonomiske rammer og prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland er et stående udvalg under Region Østdanmark og dækker to akutsygehuse – Holbæk Sygehus og Midt- og Vestsjælland Hospital, samt de 8 kommuner: Slagelse, Holbæk, Næstved. Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg og Lejre.

Sekretariatsbetjeningen varetages af de to akutsygehuse og Region Østdanmark i fællesskab – og i tæt samarbejde med kommunerne.

Om stillingen

Sammen med en dedikeret kollega, vil du få en nøglefunktion og vigtig rolle i at koordinere og understøtte samarbejdet imellem sundhedsråd, region, kommuner, almen praksis og sygehus. Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Ledelsesunderstøttelse af og tæt koordinering med sygehusledelse og afdelingsledere på Holbæk Sygehus
  • Forberede og understøtte implementering af beslutninger, herunder beskrive, deltage i og facilitere afledte projekter.
  • Understøtte sekretariatsbetjening af sundhedsråd Midt- og Vestsjælland – herunder bidrage til forberedelse af møder, dagsordener og beslutningsoplæg
  • I samarbejde med kolleger, at udvikle og sikre gode processer før, under og efter sundhedsrådets møder
  • Udvikle og understøtte operationelle råd og arbejdsgrupper knyttet til sundhedsrådet og sundhedsreformen
  • Implementere, følge op på og evaluere beslutninger fra sundhedsrådet
  • Udarbejde præsentationer og beslutningsoplæg til sygehusledelsen, afdelingsledelser og samarbejdspartnere
  • Besvare politiske henvendelser og høringer

Din profil og kvalifikationer.

Vi lægger vægt på, at du trives med opgaver, hvor rammerne ikke er fuldt definerede. Du motivers af at skabe struktur, samle mennesker om fælles beslutninger og løsninger og omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag. Du arbejder selvstændigt, men ved også, at de bedste resultater skabes i et tæt samarbejde.

Herudover lægger vi vægt på, at du har flg. kvalifikationer:

  • Relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
  • Erfaring fra arbejdet med ledelses- og politisk betjening
  • Erfaring med tværsektorielt samarbejde
  • Gode formidlingsevner både skriftligt, mundtligt og visuelt
  • Stærke samarbejdsevner og kan skabe gode relationer
  • Erfaring med at drive processer selvstændigt og facilitere tværgående samarbejde både internt på sygehuset og i samarbejde med regionen, kommuner og andre partnere

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sundhedsområdet, projektledelse og arbejdet i en politisk styret organisation.

Hvem er vi

Stillingen er forankret i Økonomi og Planlægning i Staben på Holbæk sygehus. Du bliver en integreret del af denne enhed og kan på sigt også bidrage til andre opgaver.

Økonomi og Planlægning er en central del af sygehuset, som yder rådgivning og sparring til sygehusledelsen og afdelingsledelserne. Afdelingen er en del af Staben på Holbæk Sygehus og består af en økonomichef og 10-12 medarbejdere.

I Økonomi og Planlægning lykkes vi med opgaverne, fordi vi samarbejder, er gode kolleger og støtter hinanden fagligt og socialt. Hos os får du gode engagerede kolleger, spændende opgaver, ansvar og gode udviklingsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på fuld tid og til besættelse d. 1.10.2026. Afhængig af erfaring kan placering ske som specialkonsulent eller chefkonsulent. Løn og vilkår er efter gældende overenskomst. Du vil referere til vores nyansatte økonomichef Camilla Aabling, der starter på afdelingen d. 1. august 2026.

Arbejdsstedet vil være Holbæk Sygehus. Du skal være indstillet på mødeaktivitet indenfor sundhedsråd Midt- og Vestsjællands geografiske område.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR og Uddannelseschef Susanne Poulsen på telefon 21574966 eller mail: suspo@regionsjaelland.dk eller Kvalitetschef Lone terp på telefon 23342204 eller mail: lt@regionsjaelland.dk

Ansøgning og information

Hvis du syntes, at denne stilling lyder interessant, så send os din ansøgning samt CV senest d. 16. august 2026.

Vi afholder 1. samtale d. 19.8 og evt. 2. samtale d. 24.8

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Susanne Poulsen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Holbæk
E-mail suspo@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling