WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Viceskoleleder til Agersted Friskole
S/I Agersted Friskole og Børnehave SFO-klub - Brønderslev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Viceskoleleder til Agersted Friskole
S/I Agersted Friskole og Børnehave SFO-klub - Brønderslev
Ansøgningsfrist: 21/07/2026
favourite-job-icon
NK Care søger sundhedsfagligt personale til vagter hos 4-årigt barn.
NK Care ApS - Frederikshavn

Viceskoleleder til Agersted Friskole

Viceskoleleder til Agersted Friskole 

Vil du være med til at sætte retning og skabe hverdag på en mindre friskole, hvor vi kender hinanden, løfter i fællesskab og tror på, at alle børn har noget særligt at byde på? På Agersted Friskole arbejder vi tæt sammen om at skabe en skole, hvor faglighed, trivsel og dannelse går hånd i hånd, hvor vi giver plads til, at hver elev kan udvikle sine styrker. 

Da vores nuværende skoleleder har valgt at søge nye udfordringer, og vores viceskoleleder tiltræder som ny skoleleder, søger vi en engageret og udviklingsorienteret viceskoleleder til Agersted Friskole. 

Stillingen er en kombination af ledelse og undervisning. Som viceskoleleder bliver du en vigtig sparringspartner for skolelederen og en central del af skolens daglige drift og udvikling. På en mindre friskole som vores får du et reelt ledelsesrum og mulighed for at sætte dit præg på både kultur, struktur og skolens videre udvikling. 

Dine opgaver 

Som viceskoleleder vil du blandt andet: 

  • Indgå i skolens daglige ledelse og fungere som sparringspartner for skolelederen. 

  • Du får et selvstændigt ansvarsområde og bliver en synlig leder i hverdagen for både medarbejdere, elever og forældre. 

  • Bidrage til den pædagogiske og organisatoriske udvikling af skolen med fokus på både faglighed og dannelse. 

  • Have ansvaret for planlægning, koordinering og gennemførelse af folkeskolens afgangsprøver som skolens prøveansvarlige. 

  • Varetage administrative og praktiske ledelsesopgaver efter aftale med skolelederen. 

  • Bidrage til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere, elever og forældre. 

  • Være skolens IT-ansvarlige, hvilket indebærer rollen som SkoleIT-administrator m.m. 

Stillingen indeholder desuden undervisningsopgaver, herunder: 

  • Matematik i 8. klasse 

  • Fysik/kemi i 7.-9. klasse 

  • Støttetimer 

Hvem er vi? 

Agersted Friskole og Børnehave er et fællesskab med knap 45 medarbejdere, 160 skolebørn og 60 børnehavebørn samt en engageret forældre- og skolekreds, der brænder for både skolen og lokalsamfundet. 

Vi ønsker at være et sted, hvor forskellighed er en styrke, og hvor alle får mulighed for at bringe deres særlige evner i spil. Derfor arbejder vi med variation i både undervisning, pædagogik og aktiviteter, så børn møder forskellige måder at lære og udvikle sig på. 

Fællesskabet spiller en central rolle i hverdagen, og vores traditionsrige emneuger er et godt eksempel på, hvordan vi skaber fælles oplevelser på tværs af alder og interesser. 

På Agersted Friskole tror vi på, at børn udvikler sig bedst i trygge fællesskaber med tydelige voksne, høje forventninger og plads til forskellighed. Vi arbejder målrettet med både faglighed og dannelse og har fokus på, at hvert barn får mulighed for at finde sin egen vej og “finde sin stjerne”. Vi søger derfor en viceskoleleder, som både kan tænke strategisk, bevare overblikket i hverdagen og samtidig have hjertet med i arbejdet med børn og mennesker. 

Vi søger dig, som 

  • Har læreruddannelse og gerne ledelseserfaring eller lyst til ledelse. 

  • Har undervisningskompetencer inden for matematik og fysik/kemi. 

  • Er struktureret og kan skabe overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver. 

  • Har stærke relationelle kompetencer og møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse og tydelighed. 

  • Trives med ansvar og tager initiativ. 

  • Har lyst til at være med til at udvikle en mindre friskole, hvor idéer hurtigt kan blive til virkelighed, og vil bidrage til udviklingen af vores friskoleånd og fællesskab 

  • Har gode digitale kompetencer og gerne interesse for IT og digitale løsninger, der kan understøtte skolens hverdag og udvikling. 

  • Ser værdien i dannelse og arbejder for, at alle elever får mulighed for at finde og udvikle deres styrker. 

Vi tilbyder 

  • En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på skolens udvikling. 

  • Et tæt samarbejde med skoleleder, medarbejdere og bestyrelse. 

  • Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden og løfter i fællesskab. 

  • Korte beslutningsveje, højt til loftet og stærke relationer. 

  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling. 

Praktisk information 

Stillingen er som udgangspunkt med tiltrædelse 1. september 2026. 

Ansøgningsfrist: 27. juli 2026 kl. 12.00 

Samtaler afholdes den 29. juli 2026. 

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Inger Bøgh Larsen på mail il@agerstedfriskole.dk

Ansøgning og relevante bilag sendes via sikker mail på skolens hjemmeside under menuen ”Information - ledige stillinger” eller via dette link: https://agerstedfriskole.signflow.dk/webapp/securemailbox/new

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Firma S/I Agersted Friskole og Børnehave SFO-klub Følg
Kontaktperson Inger Bøgh Larsen
Arbejdsadresse Præstbrovej
Postnr.: 9330
Kommune Brønderslev
Telefonnr. 27854597
E-mail il@agerstedfriskole.dk
Ansøgningsfrist 27/07/2026
Valgt stilling