Vil du være med til at udvikle de modeller og digitale værktøjer, der skal understøtte sikker og effektiv lagring af CO₂ i den danske undergrund?
GEUS søger en geolog med stærke kompetencer inden for reservoir- og geologisk modellering, numeriske simuleringer og programmering til vores afdeling for Geoenergi og -lagring. Ansættelsen er tidsbegrænset til 18 måneder, da stillingen er knyttet til et projekt og derfor følger projektets varighed. Du bliver en central del af udviklingen strategiske værktøj til myndighedsbetjening og fremtidig forvaltning af Danmarks CO₂-lagre, samtidig med at du bidrager til forsknings- og udviklingsprojekter inden for CCS, geotermi og anden bæredygtig udnyttelse af undergrunden.
Om stillingen Som geolog i Geoenergi og -lagring bliver du en central del af arbejdet med udvikling og anvende dynamiske modeller til simulering af CO₂-injektion og lagring i undergrunden. Arbejdet er afgørende for udviklingen af et robust beslutningsgrundlag til myndighedsbetjening og fremtidig forvaltning af CO₂-lagre.
Stillingen omfatter desuden deltagelse i en række forsknings-, konsulent- og myndighedsopgaver inden for geologisk modellering og udnyttelse af undergrunden. Du vil arbejde tæt sammen med geologer, hydrologer, reservoiringeniører og programmører i tværfaglige projekter.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:
- dynamiske reservoirsimuleringer af CO₂-injektion
- udvikling og automatisering af modelleringsworkflows af scenarier til evaluering af CO₂-lagre og andre undergrundsanvendelser
- arbejde med geologiske, hydrologiske og reservoirtekniske modeller
- programmering og udvikling af værktøjer til håndtering, analyse og visualisering af modeldata
- opbygning og videreudvikling af 3D-geologiske modeller, der integrerer overfladenære og dybe geologiske strukturer
Hvem er du? Du har en kandidatuddannelse inden for geologi, geoscience eller et beslægtet fagområde og har erfaring med geologisk modellering.
Vi forestiller os, at du:
- har en solid geologisk forståelse af undergrunden og strømning i porøse bjergarter
- har erfaring med CO₂-lagring, reservoirsimulering, numerisk modellering, og gerne hydrologisk modellering
- har kompetencer inden for programmering og udvikling af automatiserede workflows og datadrevne løsninger
I tillæg, søger vi en medarbejder, der arbejder analytisk, struktureret og selvstændigt, samtidig med at vedkommende bidrager aktivt til et fagligt stærkt team. Du trives med komplekse problemstillinger og motiveres af tværfagligt samarbejde, hvor du bidrager til at skabe løsninger i samspil med kolleger og samarbejdspartnere.
Du vil få stor mulighed for at udvikle software, automatisere modelleringsprocesser og opbygge værktøjer, der anvendes direkte i GEUS' forskning og myndighedsbetjening
Dine nye kollegaer Du bliver en del af GEUS' afdeling for Geoenergi og -lagring, hvor vi arbejder med forskning, rådgivning og myndighedsbetjening inden for geotermi, energilagring, CO₂-lagring og bæredygtig udnyttelse af undergrunden. Der vil også være mulighed for at arbejde med opgaver på tværs af GEUS faglige afdelinger.
Afdeling for Geoenergi og -lagring spiller en central rolle i udviklingen af den geologiske viden og de modeller, der understøtter Danmarks grønne omstilling. Vi arbejder tæt sammen med både nationale og internationale samarbejdspartnere, myndigheder og industri, og du vil få mulighed for at bidrage til løsningen af nogle af de mest aktuelle geologiske udfordringer.
Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.
Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.
Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.
I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig. Hvis der er behov for en enkelt hjemmearbejdsdag, er der også mulighed for det.
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den relevante overenskomst.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotta Lüthje
chal@geus.dk +45 91 33 39 74 eller seniorforsker Niels Hemmingsen Schovsbo
nsc@geus.dk +45 91 33 37 59.
Er du interesseret? Hvis du er interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Din ansøgning skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.
Ansøgningen sendes via GEUS hjemmeside senest 2. august 2026.