Har du øje for detaljen, og har du lyst til at arbejde med overenskomster, politikker og retningslinjer i et ambitiøst kontor, der er med til at skabe rammerne for personaleområdet for hele Skatte- og Vækstministeriets koncern? Så kan du være vores nye kollega i kontor for Overenskomster og Politikker. Dine arbejdsopgaver Du bliver en del af et fagligt skarpt kontor, der bl.a. arbejder med fortolkning, formidling og implementering af overenskomster samt politikker og retningslinjer på personaleområdet. Kontoret er med til at skabe rammer for hele Skatte- og Vækstministeriets koncern, så der er stor bevågenhed på og vidtrækkende effekt af kontorets arbejde.
Dine arbejdsopgaver kan fx omfatte:
- Fortolkning og formidling af overenskomster, aftaler, lovgivning mv. på det statslige område
- Dialog med personaleorganisationer
- Deltagelse i projekter vedr. udarbejdelse af politikker og retningslinjer på personaleområdet mv., fx lønpolitik og retningslinjer for rekruttering
- Varetagelse af kontrol- og analyseopgaver
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktion, departement og tværgående mødefora.
Dine kompetencer Vi ser gerne, at du kommer med flere års erfaring inden for det arbejdsretslige og/eller statslige HR-område. Særligt inden for områderne kollektiv arbejdsret, forhandlinger med faglige organisationer og fortolkning og formidling af overenskomster, regler lovgivning mv.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er detaljeorienteret og analytisk – og samtidig procesorienteret
- Er en dygtig formidler med evne til at udarbejde korte og præcise beslutningsoplæg
- Er indstillet på at arbejde i et miljø, hvor arbejdsdagene er fyldt med varierende opgaver, og hvor ændringer i prioriteringer kan ske med kort varsel
- Har politisk tæft og gode samarbejdsevner – da du får mange sparringspartnere, herunder bl.a. ledere og HR-funktioner på tværs af Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Overenskomster og Politikker – din enhed Du bliver en del af kontoret Overenskomster og Politikker. Vi supporterer hele Skatte- og Vækstministeriets område med en lang række opgaver inden for bl.a. overenskomstfortolkning og -implementering samt udarbejdelse af og vejledning om personalepolitikker og -retningslinjer.
Kontoret er kendetegnet ved høj faglighed, stort engagement og et godt arbejdsmiljø med fokus på sparring og samarbejde på tværs. Vi har høje ambitioner for vores opgaver, som vi løser i fleksible rammer med plads til humor og læring.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning, CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august 2026 kl. 12.00. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt kontorchef Anne Nørgaard Simonsen ved at sende en sms på telefon 72 37 31 45 i
uge 32.
I forbindelse med rekrutteringsprocessen kan der indgå test.
Vi forventer ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Inden ansættelse indhentes der referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelse vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.