Norddjurs Kommune søger snarest muligt 4 medarbejdere til Vejdrift, der er en del af Driftscenter Norddjurs i Norddjurs kommune. Om Driftscenter NorddjursDriftscenteret udfører vedligeholdelsesopgaver på de offentlige veje, grønne områder og bygninger.
Der udføres arbejdsopgaver indenfor brolægning, beplantning, træbeskæring, naturpleje, græsklip, asfaltering, vejregulering, vintertjeneste, skiltning, affald, rengøring, samt bygge og anlægsopgaver. Der kan også komme opgaver med udførelse af bygningsvedligeholdelse, og reparationer på kommunens bygninger.
Der er stort fokus på at vi er gode til samarbejde på tværs i organisationen, da det er det der gør vores afdeling stærk sammen.
Din profilVi søger specialarbejdere som kan arbejde selvstændigt, og er parat til at have en omskiftelig hverdag da vi primært udbedre vejservice som ofte vil være nu, og her opgaver. Du må meget gerne have entreprenør erfaring og prøvet at køre med maskiner før da vi indimellem kører med minigraver/minilæsser og traktorer.
De primære arbejdsopgaver vi søger medarbejdere til er- at køre med lille fejebil, tømning af skraldespande samt diverse opgaver i forbindelse med renhold
- at udfører vedligehold og reparation af kommunens skilte, og trafiktælling
- at udfører belægningsopgaver sammen med vores brolægger samt diverse opgaver relateret hertil
- at udfører mindre asfalteringsopgaver, reparation af slaghuller samt diverse opgaver ved og langs veje
Der er i vintersæsonen tilknyttet vintertjeneste til stillingen hvor man er en del af bemandingen som udfører snerydning, saltning og grusning. Vintertjeneste er hovedopgaven i månederne oktober til marts, og en ansættelse hele året, er bundet op på deltagelse i vinterberedskabet.
Der bliver rig mulighed for at prøve kræfter i andre fagområder end vej drift. Der vil være varierende opgaver hen over året, da Driftscenterets medarbejdere dækker ind for hinanden, så vi sammen sikre en stabil drift.
Der vil være mulighed for flekstid, da vi vægter balancen mellem arbejdsliv og familieliv højt.
Vi er et fleksibelt arbejdsfællesskab, med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar.
Vi arbejder tværfagligt, og du kommer til at referere til flere ledere. Din arbejdsplads vil være i hele Norddjurs kommune, med udgangspunkt fra Kalorievej 7 8500 Grenaa.
Arbejdsopgaver i vej drift er f.eks.:- Vejbrønde og vejunderføringer.
- Naturpleje og strandrensning.
- Belægningsopgaver, og asfaltering.
- Skilte og vejmarkeringer.
- Affaldshåndtering.
- Vintertjeneste.
Dine kvalifikationer- Have en bred faglig erfaring.
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk, struktureret.
- Skal have kørekort, meget gerne lastbil- og trailerkort.
- Kan kommunikere åbent, imødekommende og klart.
- Er en god kollega og har gode samarbejdsevner.
- Tager sit gode humør med på arbejde, og trives i en uformel men respektfuld omgangstone.
- Er klar til skift mellem flere opgavetyper, da hverdagen hurtigt kan ændres ved akutte opgaver.
Det praktiske- Arbejdstid: Fuldtidsstilling på 37 timer.
- Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst mellem KL og 3F.
- Ansøgningsfrist: søndag 2. august 2026
- Spørgsmål til stillingen: Rettes til Driftsleder Bo Kjeldsen på tlf. 20 75 15 37. I ugerne 2930-31 sendes en sms, hvorefter jeg ringer tilbage til dig.
Norddjurs Kommune har ca. 38.000 indbyggere, og er et fantastisk naturområde med strand og vand, og skove, heder og marker. Norddjurs Kommune er dog andet og mere end sin pragtfulde natur. Der bygges nyt og investeres, blandt andet på Grenaa Havn, som allerede nu med til at sparke gang i vækst og beskæftigelse i Norddjurs. Kommunen understøtter også væksten på flere fronter, f.eks. gennem omfattende byggeri af moderne ældreboliger, ved at skabe gode rammer for ungdomsuddannelser, byudvikling, tiltrækning af tilflyttere og meget andet. Gennem åbenhed, dialog og ligeværdighed ønsker kommunen, at fremme en kultur, hvor den sunde fornuft er synlig i hverdagen, og hvor der er plads til prøvehandlingerVores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her