I Artelia Miljø & Natur arbejder vi med hele paletten af miljøopgaver. Når vi renser forurenet jord og sikrer grundvand, handler det ikke kun om teknik og myndighedsprocesser. Det handler om at skabe trygge og sunde rammer for de mennesker, der skal leve og bo på de områder, vi arbejder med.
Vi rådgiver og driver projekter med høj faglig integritet, hvor vores løsninger både løser de akutte miljømæssige udfordringer og bidrager til langsigtet værdi for samfundet. Fra forklassificering og indeklimasikring til planlægning og gennemførsel af afværgeforanstaltninger – vi tager ansvar hele vejen.
Som projektleder eller fagleder hos os bliver du en del af et miljø, hvor fagligheden er høj, og hvor vi hver dag arbejder for at forene kvalitet, ansvarlighed og bæredygtighed i håndteringen af jord, vand og indeklima.
Din rolle – dit aftryk
Som fagleder/projektleder får du ansvaret for at drive dine egne projekter fra start til slut. Du kommer til at skrive undersøgelsesoplæg, planlægge forklassificeringer og stå for ansøgninger efter § 8 og § 19 – og du sikrer, at vilkårene efterleves i praksis.
Du bliver den, der holder sammen på trådene: Fra dialog med myndigheder til koordinering med kunder og entreprenører. Samtidig vil du internt have en nøglerolle, hvor du uddelegerer og støtter kolleger i konkrete faglige opgaver. Hvis det matcher din profil og ambitioner, kan du også indtage en faglederrolle, hvor du både sikrer kvaliteten og er med til at udvikle teamet.
Alt hvad du gør er båret af ønsket om at skabe løsninger, som ikke bare er lovmedholdelige – men som sikrer sunde boliger og bæredygtige rammer for fremtidige generationer.
Din profil
Jord & Grundvand hos Artelia
Afdelingen Miljø og Natur er en del af forretningsområdet Vand & Miljø i Artelia og består af engagerede kolleger med høj faglighed og stærk projektkultur. Vi arbejder med opgaver inden for blandt andet byudvikling, risikovurdering, PFAS-forurening, indeklima og grundvandsbeskyttelse. Projekterne spænder fra enkle forundersøgelser til komplekse multidisciplinære miljøopgaver – og vi samarbejder bredt med både interne og eksterne aktører.
Vi er tro mod vores værdier
Vi arbejder ud fra – og sammen om – vores værdier: Kvalitet, Enkelhed, Fællesskab, Selvstændighed og Passion. Vi arbejder ud fra princippet frihed under ansvar, hvilket giver mulighed for fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv.
Hos Artelia tror vi på, at høj faglighed trives bedst i et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og fællesskab – og det mærkes i hverdagen. Vores medarbejderforening FOKUS skaber rammerne for sociale aktiviteter og netværk, og vi har både løbeklub, klatrehold og quiz-aftener, som du er velkommen til at tage del i fra dag ét.
Vi tilbyder
Er du klar til at skabe ansvarlige løsninger med menneskelig betydning? Og vil du være med til at præge fremtidens miljøprojekter i Artelia? Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
| Firma | Artelia A/S Følg |
| Kontaktperson | Louise Villefrance |
| Arbejdsadresse | Buddingevej |
| Postnr.: | 2860 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 4176 8149 |
| lrvi@arteliagroup.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/09/2026 |