WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Økonomimedarbejdere til Finanssektionen
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse - Hjørring
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Økonomimedarbejdere til Finanssektionen
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandlere til sikkerhedsgodkendelser ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis aftenvagt.
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Økonomimedarbejdere til Finanssektionen

Trives du med bogholderi, og kan du se dig selv i en finanssektion, der blandt andet har ansvaret for gennemførelsen af alle Forsvarets betalinger og hvor vi sammen løfter i flok?

Har du en stor procesforståelse og sætter en ære i at løse opgaverne korrekt og rettidigt? Så er det måske dig vi leder efter til vores teams i Finanssektionen.

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er en stor arbejdsplads med ca. 250 medarbejdere. Du vil blive en del af Finanssektionen, der består af ca. 25 medarbejdere fordelt på syv teams. Vores medarbejdersammensætning er varieret, både hvad angår uddannelse, alder og erfaring. Finanssektionen har en bred vifte af opgaver, der understøtter ind- og udbetalingsprocessen i Forsvarsministeriets koncern.

Forsvaret er i en stor udvikling, hvilket også har betydning for os i Finanssektionen, derfor søger vi nye kollegaer til flere af vores teams.

Du bliver en del af et team, der lægger vægt på samarbejde, frihed under ansvar, vidensdeling, nysgerrighed, en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø - ikke mindst med plads til socialt samvær.

Du bliver en del af en unik arbejdsplads med fokus på bl.a. work-life balance, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering.

En af vores nyeste medarbejdere i Finanssektionen fortæller:
”Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har stor fokus på oplæringen i hverdagens arbejdsopgaver fra den første dag. Det har givet en stor ro i oplæringen og gør, at jeg har følt mig godt klædt på i mit nye job.”

Om stillingerne

Vi søger engagerede medarbejdere til tre vakante stillinger. Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil variere alt efter, hvilket team du ansættes i, men kan f.eks. være:

  • Bogføring
  • Afstemninger
  • Sagsbehandling
  • Håndteringer af betalinger
  • Debitor- og kreditorstamdata
Vi har aktuelt stillinger inden for betalinger og bogføring, så der er gode muligheder for at finde et område, der matcher dine kompetencer og interesser. Hos os får du en grundig oplæring, og vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men vi forventer, at du har en stor motivation for at ville lære.

Vores opgaver er en blanding af drifts- og kontrolopgaver. Vi skal sikre, at vores processer overholdes, dette for at leve op til et højt fagligt niveau i opgaveløsningen samt understøtte det rette niveau af kontrolmiljø. Vi har et mål om hele tiden at forny os, så vi arbejder samtidig løbende på at udvikle og effektivisere, så vi kan tage mod nye spændende opgaver for at understøtte Forsvarets koncern.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for fx kontor, økonomi og/eller administration. Du kan også have flere års erfaring med opgaverne, men vi vægter din praktiske erfaring højere end din uddannelsesmæssige baggrund.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en generel regnskabsforståelse, og du kender betydningen af debet og kredit.
  • Arbejder struktureret og fokuseret, da nogle af arbejdsprocesserne vil være rutineprægede og skal løses systematisk.
  • Kommunikerer positivt og konstruktivt med både kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Er dedikeret, løsningsorienteret og serviceminded af natur, og du trives godt med at arbejde i teams.
  • Er god til at arbejde med Microsoft Office pakken.
  • Kan kommunikere på engelsk, primært skriftligt.
  • Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at du er god til at strukturere og planlægge dine opgaver, samt at du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til jobbet, og vi investerer i dig og sikrer oplæring, uddannelse og kurser.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsen er på fuld tid 37 timer ugentligt.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef Majken Schouw Andersen på telefon 7281 0759.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf, på telefon 2926 3785 eller på mail pkom-rku@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 27. juli 2026 og samtaler forventes afholdt løbende, og eventuel med besættelse af stillingerne løbende. Stillingerne er til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

Firma Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Følg
Kontaktperson Rasmus Kunzendorf
Arbejdsadresse Arsenalvej
Postnr.: 9800
Kommune Hjørring
Telefonnr. 29263785
E-mail 00542345@MIL.DK
Ansøgningsfrist 27/07/2026
Valgt stilling