WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
FødevareNord søger dyrlæger til stillinger som tilsynsførende
Fødevarestyrelsen Århus - Aarhus
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
FødevareNord søger dyrlæger til stillinger som tilsynsførende
Fødevarestyrelsen Århus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Dyrlæge søges til Dyrenes beskyttelse i Århus – vær med til at gøre en forskel for dyr i nød
Dyrenes Beskyttelse - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

FødevareNord søger dyrlæger til stillinger som tilsynsførende

Vil du være med til at arbejde for fødevaresikkerhed, eksporten af fødevarer og kontrollere, at reglerne på fødevareområdet bliver overholdt? Så er du måske en af vores nye dyrlæger i FødevareNord i Aarhus.

Opgaver
Du skal indgå som en del af fødevareenheden og du skal varetage opgaver med kontrol af detail- og engros fødevarevirksomheder samt tilhørende sagsbehandling. En stor del af vores arbejde er også at servicere virksomhederne ved eksport af fødevarer, herunder håndtering af certifikater ved grænsekontrollen på Aarhus Havn.

Vi arbejder i teams og du vil indgå i et team, der er tilknyttet vores kontor i Aarhus. Du vil i samarbejde med dit team selv skulle tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver. Vi arbejder i høj grad med frihed under ansvar. De fleste opgaver løses indenfor almindelig arbejdstid, men der vil kunne forekomme arbejde om aftenen og i weekender.

Du vil afhængigt af tidligere erfaringer blive oplært til de forskellige opgaver, bl.a. ved sidemandsoplæring. FødevareNord dækker et stort geografisk område, så der kan være en del kørsel forbundet med varetagelsen af opgaverne.

Om dig
Du skal være dyrlæge med dansk autorisation og have kørekort til personbil. Vi forventer, at du arbejder engageret og har lyst til at bruge din faglige viden. Det er også nødvendigt, at du kan se dig selv i rollen som myndighedsperson og kan lide at have ansvar.

Du er god til at samarbejde og er fleksibel og ansvarsbevidst i opgavevaretagelsen. Det er en fordel, hvis du har kendskab til egenkontrol og HACCP, men ikke et krav. Du skal trives med at arbejde med procedurer og systemer – og du er god til at sætte dig ind i og formidle nyt stof.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, da der ofte køres på tilsyn hjemmefra. Der vil derfor være dage, hvor du ikke møder dine kolleger eller nærmeste leder, men evt. har telefonisk kontakt eller kontakt ad elektronisk vej.

Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation, og det er vigtigt, at du let kan sætte dig ind i forskellige IT-programmer og ser dem som en naturlig del af dit arbejdsliv.

Om os
Fødevareenheden består af cirka 130 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde og som er organiserede i teams. Vi har kontor i både Aalborg og Aarhus samt ved grænsekontrollen på Aarhus Havn.

Arbejdsmiljøet i FødevareNord er præget af stor kollegialitet og godt humør. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt. Vores arbejdsliv er meget foranderligt, og vi skal være klar til at ændre planer hurtigt. Vi har flekstid.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Vi holder samtaler i uge 33.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i staten. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Aarhus.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest den 2. august 2026.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Lotte Thorndahl tlf. 72275913 eller enhedschef Lasse Guldbrandsen tlf. 72275031.

Læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Firma Fødevarestyrelsen Århus Følg
Kontaktperson Lotte Thorndahl
Arbejdsadresse Olof Palmes Allé
Postnr.: 8200
Kommune Aarhus
Telefonnr. 72275913
E-mail lotth@fvst.dk
Ansøgningsfrist 02/08/2026
Valgt stilling