Vil du være en del af et unikt internationalt uddannelsesprojekt med fokus på uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre efter dansk praksis? Danmarks Fængsler søger en koordinerende uddannelseskonsulent til en ny uddannelsesindsats i Kosovo. Du får ansvar for den daglige koordinering, undervisning, overlevering og fremdrift af uddannelsesforløb for fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, som gennemføres med afsæt i Danmarks Fængslers fængselsfaglige principper.
Uddannelsesopgave i Kosovo Danmarks Fængsler lejer 300 fængselspladser i byen Gjilan i Kosovo. Det er en helt ny og anderledes opgave, som samtidig rummer mange af de kendte aspekter af fængselsdrift. Fængslet gennemgår pt. en renovering og forventes at åbne i 2027.
Som led i opgaven skal der gennemføres uddannelse af fængselspersonale i Kosovo efter danske fængselsfaglige principper. Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med akademiet i Kosovo og skal bidrage til, at medarbejderne får de nødvendige kompetencer til at indgå i driften af Gjilan Fængsel.
Dine ansvarsområder Du bliver uddannelsens faste repræsentant i Kosovo og får ansvar for at sikre sammenhæng, kontinuitet og fremdrift i uddannelsesforløbet. Du skal både koordinere den daglige gennemførelse af undervisningen, sikre effektiv overlevering og videndeling mellem underviserne – og selv indgå i undervisningen.
Undervisningen gennemføres af danske undervisere, der indgår i en turnusordning og opholder sig i Kosovo i kortere perioder ad gangen. Du vil være til stede i Kosovo under hele uddannelsesforløbet og have ansvar for den daglige koordinering. Du vil selv indgå i undervisningen og drift af uddannelsesforløbet, og du vil sikre, at undervisningen gennemføres som planlagt.
Da der er tale om en ny opgave i en international kontekst, søger vi en medarbejder med pionerånd, som trives med at skabe struktur, finde løsninger og få ting til at fungere i praksis. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt i det daglige, men samtidig løbende afstemme med ledelsen i Danmark og med relevante samarbejdspartnere i Kosovo.
Det første uddannelsesforløb gennemføres i perioden oktober-december 2026. Der forventes desuden yderligere uddannelsesaktiviteter i 2027, som endnu ikke er endeligt fastlagt.
Dine primære opgaver- Indgå som en del af underviserteamet, være tovholder og gennemgående underviser i forløbet og b.la varetage intro, afsluttende opsamling samt undervisning i et fastlagt fængselsfagligt undervisningsforløb.
- Koordinere den daglige drift af uddannelsesforløbet og sikre stabil gennemførelse, herunder gennemførsel af eksamen.
- Sikre erfaringsopsamling, bidrage til kvalitetssikring og løbende udvikling af uddannelsesforløbet.
- Identificere, håndtere og følge op på praktiske og driftsmæssige udfordringer i hverdagen.
- Være bindeled mellem undervisere, elever, lokale samarbejdspartnere, uddannelsesledelse og projektleder i Danmark.
- Sikre kontinuitet, videndeling og overlevering mellem de danske undervisere og uddannelsesledelsen.
- Træde til som stand-in-underviser ved sygdom, forsinkelser eller andre akutte behov.
Vi forventer, at du:- Har indgående kendskab til grunduddannelserne og praksis i Danmarks Fængsler.
- Har sans for koordination og at tænke rundt om opgaven. Der vil være situationer som er nye og uventede, og det er vigtigt at du kan holde fokus og hovedet koldt.
- Har erfaring med didaktik, tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af undervisning og facilitering af læring.
- Er robust, fleksibel og løsningsorienteret.
- Har bred tilgang til kulturforståelse, gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Taler og forstår dansk, og kan kommunikere professionelt på engelsk.
- Har interesse for internationalt samarbejde, kapacitetsopbygning og udvikling af uddannelsesforløb.
Det vil desuden være en fordel, hvis du:- Har erfaring med internationale projekter eller udsendelser.
- Har kendskab til Balkan-regionen.
- Behersker albansk eller et andet relevant regionalt sprog.
Vi tilbyder- En central rolle i et spændende internationalt udviklings- og uddannelsesprojekt.
- Mulighed for tæt samarbejde med danske og kosovariske fagpersoner.
- Et selvstændigt ansvarsområde med stor indflydelse på projektets gennemførelse.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.
Ansættelsesområdet er for overenskomstansatte Danmarks Fængsler. For tjenestemænd er det Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Stillingen er en fuldtidsstilling og med
tiltrædelse pr. 1. september 2026, men gerne før.
Stillingen refererer til souschef i Danmark og indgår tæt samarbejde med projektleder, uddannelsesledelse, undervisere og lokale samarbejdspartnere i Kosovo.
Stillingen er en fast stilling i Danmarks Fængsler.
Når du ikke er i Kosovo, vil du arbejde med uddannelse og undervisning i Danmarks Fængsler med fast kontorplads i enten Birkerød, Biskop Svanes Vej 69,
3460 Birkerød eller Møgelkær, Møgelkærvej 18B, 7130 Juelsminde.
Ansøgning Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag
den 3. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 32. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation (f.eks. pas eller kørekort).
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Kirstine Birk på telefonnr. 7255 3931, eller souschef, Michael Vest på telefonnr. 7255 3935.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Om Uddannelse og Kompetenceudvikling Opgaven er forankret i Uddannelse og Kompetenceudvikling i Danmarks Fængsler. Vi er cirka 80 medarbejdere, og arbejder med uddannelse, kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere på tværs af Danmarks Fængsler.
Vi har skoler i Birkerød, Møgelkær og på Storstrøm og gennemfører desuden uddannelsesaktiviteter andre steder i Danmark samt i Grønland og Kosovo. Vores opgaver spænder bredt – fra planlægning og afvikling af grunduddannelser og efteruddannelse i Danmark til udvikling af uddannelsesforløb i Grønland og gennemførelse af uddannelse i Kosovo.
Uddannelse og Kompetenceudvikling har ansvar for at skabe sammenhæng mellem uddannelse, praksis og drift. Det betyder, at vi arbejder med udvikling, planlægning, koordinering, kvalitetssikring og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter i tæt samspil med fængsler og arrester i Danmarks Fængsler samt med styrelse og eksterne samarbejdspartnere.
Vi har fokus på, at medarbejdere får de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne professionelt, sikkert og med afsæt i danske kriminalforsorgsfaglige principper.
Organisatorisk er Uddannelse og Kompetenceudvikling forankret under Kredskontoret for Fængselskreds Vest i Aarhus. Fængselskreds Vest er en af Danmarks Fængslers to fængselskredse og har cirka 2.300 ansatte. Selvom vi organisatorisk hører til i Fængselskreds Vest, løser Uddannelse og Kompetenceudvikling opgaver på tværs af Danmarks Fængsler.
Du kan se meget mere om Danmarks Fængsler og vores uniformerede uddannelser på
www.danmarksfængsler.dk.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.