Børne- og Familierådgivningen i Vesthimmerlands Kommune arbejder med myndighedsopgaver på børne- og ungeområdet. Vi arbejder med børn, unge og familier i sårbare og komplekse livssituationer, hvor vores arbejde tager afsæt i barnets bedste og et tæt samarbejde med familie, netværk og samarbejdspartnere på tværs af kommunen.
Afdelingen står over for en større omorganisering. Vi ændrer teamstrukturen, styrker ledelseslagene og arbejder målrettet med at skabe tydeligere ansvar, bedre sammenhæng og mere nærværende ledelse i hverdagen.
Vi ønsker at skabe en afdeling, hvor faglighed, struktur og samarbejde går hånd i hånd, og hvor medarbejderne har klare rammer for at lykkes med kerneopgaven. Vi vil styrke den juridiske ballast i afdelingen og søger derfor en ekstra juridisk konsulent til det administrative team.
Om stillingenSom juridisk konsulent i Børne- og Familierådgivningen bliver du en del af vores nyetablerede administrative team. I teamet varetages opgaver indenfor fagligt tilsyn, ledelsesinformation, personaleadministration, klagehåndtering, betjening af Børne- og Ungeudvalg samt juridisk sparring til den samlede afdeling. I Administrationen varetages også kontraktforhandling i forhold til eksterne tilkøb (eksterne kontaktpersoner, opholdssteder, institutionspladser).
Du vil spille en central rolle i at sikre den juridiske retning og kvalitet i sagsbehandlingen, i tæt samarbejde med teamlederne og børne- og ungerådgiverne.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Børne- og Familierådgivningens organisering er under udvikling og vil fremadrettet bestå af en administration, to sociale teams samt et specialteam (børn og unge med funktionsnedsættelser). Du vil, sammen med den nuværende juridiske konsulent i Administrationen, betjene alle teams i afdelingen.
Din profilVi søger en struktureret og ansvarsbevidst jurist, der kan bevare overblikket i en travl hverdag og bidrage til en høj juridisk standard i afdelingen.
Medarbejderne er alle dedikerede til deres arbejde og de sætter en ære i at bevare den faglige stolthed. Som jurist skal du derfor have mod på gode faglige drøftelser og konstruktiv juridisk sparring.
Vi forventer, at vores nye juridiske konsulent besidder følgende kompetencer:
Det er en fordel, hvis du har kendskab til sagsflowet i børne- og familiesager samt erfaring med anvendelsen af Barnets lov i praksis.
Du vil som juridisk konsulent referere til teamlederen for Administrationen.
AfdelingenBørne- og Familierådgivningen er en del af Familieafdelingen i Vesthimmerlands Kommune, som også omfatter Familiehuset, Misbrugsafdelingen, Tandplejen, Center for Psykologi og Pædagogik samt Center for Børne- og Ungesundhed. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og et tæt samspil mellem ledelse og medarbejdere.
Afdelingen har i alt 38 medarbejdere som for nuværende er fordelt på to lokationer: Aalestrup og Løgstør. Der arbejdes for øjeblikket med at samle afdelingen på én fælles lokation centralt i kommunen, på baggrund af et politisk ønske om bedre sammenhængskraft og stærkere fælles faglig retning i afdelingen. Dette har samtidig til formål at sikre et bedre udgangspunkt for nærværende ledelse. Der træffes politisk beslutning om lokation december 2026.
Vi tilbyderHos os får du en arbejdsplads med en uformel tone, et godt socialt miljø og fokus på faglig udvikling. Vi tilbyder:
Du vil få en grundig introduktion til arbejdsopgaver og ansvarsområder, blandt andet via vores nuværende juridiske konsulent som du skal være i parløb med.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen forudsætter en ren børneattest samt en straffeattest, der efter en konkret vurdering er forenelig med stillingens indhold.
Da stillingen indebærer kørsel i kommunen, er det nødvendigt at have kørekort og adgang til egen bil. Ansættelsessted drøftes nærmere ved eventuel samtale.
Yderligere oplysningerAnsøgningsfrist: 11. august 2026. Der afholdes samtaler d. 19. august. Tiltrædelse forventes 1. oktober eller snarest muligt herefter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte familiechef Birgit Graversgaard på 4038 5672.
| Firma | Staben, Børne- og Arbejdsmarkedsforv. Følg |
| Kontaktperson | Birgit Graversgaard |
| Arbejdsadresse | Vestre Boulevard |
| Postnr.: | 9600 |
| Kommune | Vesthimmerland |
| Telefonnr. | 99667000 |
| bmg@vesthimmerland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/08/2026 |