WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved
Region Sjælland - Næstved
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved
Region Sjælland - Næstved
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
STIME-behandler søges til Lettilgængelig behandling i Næstved Kommune
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Speciallæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved


Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Nogle børn og unge har brug for mere end en diagnose. De har brug for fagpersoner, der kan se hele mennesket, tænke på tværs af fagligheder og finde de løsninger, som ingen finder alene.

Derfor arbejder vi tæt sammen.

Som speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved bliver du en del af et specialiseret fagligt fællesskab, hvor sparring, refleksion og supervision er en naturlig del af hverdagen. Vi tror ikke, at de mest komplekse patientforløb løses af én ekspert – de løses af dygtige mennesker, der er nysgerrige på hinandens perspektiver.

Hos os får du både faglig frihed og et stærkt kollegialt sikkerhedsnet.

Du får mulighed for at…

  • være fagligt ansvarlig i udredning og behandling af børn og unge med komplekse psykiatriske problemstillinger
  • præge behandlingsforløb i tæt samarbejde med psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og øvrige faggrupper
  • supervisere og understøtte yngre læger og andre kolleger
  • udvikle dig gennem faglige konferencer, supervision og videndeling
  • engagere dig i undervisning, kvalitetsudvikling eller forskning, hvis det motiverer dig.


Derfor vælger speciallæger Næstved

Vi ved, at et godt arbejdsliv handler om mere end interessante patientforløb.

Det handler om kolleger, man kan stole på. Om ledere, der prioriterer faglighed. Om at kunne vende de svære beslutninger med andre. Om at have tid til refleksion – og om at gå hjem med oplevelsen af, at man gjorde en forskel.

Det er den kultur, vi arbejder for hver eneste dag.

Derfor tilbyder vi:

  • et specialiseret tværfagligt miljø med høj faglighed
  • en grundig introduktion og et trygt onboardingforløb
  • tæt supervision og let adgang til sparring
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ordentlighed og høj trivsel
  • en klinik, hvor undervisning og læring er en del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du…

  • er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • er nysgerrig og motiveres af faglig udvikling
  • trives i tværfaglige samarbejder
  • har lyst til at dele din erfaring og bidrage til et stærkt læringsmiljø
  • ser samarbejde som en forudsætning for god behandling.


Om klinikken

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved undersøger og behandler børn og unge mellem 0 og 17 år med psykiatriske lidelser.

Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelsesmodel, hvor biologiske, psykologiske og sociale perspektiver indgår i den samlede vurdering og behandling. Den psykologiske behandling bygger på både psykodynamiske, mentaliseringsbaserede og kognitive referencerammer.

Klinikken er organiseret i mindre teams med høj grad af faglig specialisering og tæt samarbejde. Vi har mange års erfaring med introduktion og oplæring af nye medarbejdere og deltager aktivt i uddannelsen af læger, psykologer, specialpsykologer og sygeplejersker.

Samtidig bidrager vi til regionale og nationale forskningsprojekter, fordi vi ønsker at udvikle den børne- og ungdomspsykiatri, vi tilbyder – både i dag og i fremtiden.

Samtidig bidrager vi til regionale og nationale forskningsprojekter, fordi vi ønsker at udvikle den børne- og ungdomspsykiatri, vi tilbyder – både i dag og i fremtiden.

Læs mere om klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik – Næstved.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, eller vil du gerne opleve klinikken, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale eller et besøg.


Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland, hvor der bor ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit med selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Afdelingen har ca. 300 ansatte, og afdelingsledelse og ledelsessekretariat er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Peter Fleng Daniel og konstitueret oversygeplejerske Christa Skousgaard på tlf. 58 53 83 50.

Skulle du have lyst til at komme til en uformel rundvisning er du også velkommen til at kontakte os.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Løn iht. gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der ved tiltrædelsen foreligger en tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Ansøgning

Ansøgning skal vedlægges dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via „søg jobbet".

Ansøgningsfrist: 12-08-2026

Samtaler forventes afholdt: 17-08-2026

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Peter Daniel
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Næstved
E-mail pfd@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 12/08/2026
Valgt stilling