Hos Xocolatl er vi ikke bare passionerede omkring chokolade – vi er drevet af kvalitet, stærke relationer og konstant søgen efter at skabe noget ekstraordinært.
Gennem de seneste år er vi vækstet, og vi har nu brug for flere hænder på vores kontor, hvorfor vi søger en struktureret og dedikeret kontormedarbejder.
Vi forventer, at vores nye kontormedarbejder kan håndtere:
- Bogholderi (vi bruger Uniconta). Vi forventer, du skal bruge 1-2 dage om ugen på bogføring, hvorfor du skal have kendskab til bogføringssystemer
- Forskellige indberetninger f.eks. emballage, punktafgift og refusion
- Ordretastning og fakturering
- Ordreopfølgning
- Kundehenvendelser på telefonen
Vigtige kompetencer:
- Har kendskab til Excel
- Har sans for orden og systemer
- Er detaljeorienteret og omhyggelig
- Kan have flere bolde i luften uden at miste evnen til at smile imens
Hvilken uddannelse eller baggrund, du har, er ikke så vigtig for os, men det er vigtigt, du har erfaring fra en lignende stilling og er samarbejdende, struktureret og har blæksprutte-mentaliteten.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Co2-regnskab og Dataløn.
Tid & sted
Timeantal: 25-37 timer
Dit daglige arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Hejls.
Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt, men vi er villige til at vente på den rigtige.
Om Xocolatl
Xocolatl er en dansk ejet chokoladevirksomhed med base i Hejls og Christiansfeld, hvor vi hver dag producerer håndlavet kvalitetschokolade med fokus på smag, æstetik og godt håndværk.
Vi er kendt for vores kreative produktudvikling, høje serviceniveau og fleksibilitet – og vi arbejder tæt sammen med både små specialbutikker og større B2B-kunder, herunder gavefirmaer i hele Danmark.
Hos os går kvalitet og tempo hånd i hånd. Vi udvikler løbende nye produkter og koncepter – særligt op til højtider som påske og jul – og vi elsker at finde løsninger, der passer præcist til vores kunders behov. Vi er et ambitiøst team med en uformel tone og højt til loftet. Hverdagen er præget af energi, samarbejde og en fælles stolthed over det, vi sender ud ad døren.
Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte direktør Ditte Poulsen på Ditte@Xocolatl.dk
Send din ansøgning og dit CV til Ditte@Xocolatl.dk og skriv ”kontormedarbejder” i emnefeltet.
| Firma | Xocolatl produktion chokolade Følg |
| Arbejdsadresse | Søren Jessensvej |
| Postnr.: | 6094 |
| Kommune | Kolding |
| Ansøgningsfrist | 31/08/2026 |