WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Ny kollega søges til det specialiserede voksenområde i Helsingør Kommune – opfølgningsteamet på botilbud
Visitation og Indsats - Helsingør
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/09/2026
favourite-job-icon
Ny kollega søges til det specialiserede voksenområde i Helsingør Kommune – opfølgningsteamet på botilbud
Visitation og Indsats - Helsingør
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Ny kollega søges til det specialiserede voksenområde - udredningsteamet
Helsingør Kommune - Helsingør
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Tiltrædelse hurtigst muligt
Toico Ventilation A/S - Gribskov

Ny kollega søges til det specialiserede voksenområde i Helsingør Kommune – opfølgningsteamet på botilbud

Vi prioriterer uddannede socialrådgivere med erfaring…

Om afdelingen
Den tidligere rådgiver i jobbet har fået job som Socialfaglig Kontraktforhandler/Contract Manager internt i vores afdeling.

Visitation og Indsats er Helsingør Kommunes specialiserede myndighedsområde for voksne – placeret i Center for Social Indsats og Bolig. Afdelingen Visitation og Indsats består af et udrednings-, et opfølgnings-, et økonomi- og et BPA- og merudgiftsteam. Vi søger en kollega til opfølgningsteamet på botilbud, hvilket betyder, at din primære arbejdsopgave består i opfølgningssamtaler på eksisterende foranstaltninger, dvs. på borgere, der bor i midlertidigt og længerevarende botilbud §§107-108 og ABL § 105 + de følgeparagraffer, som borgerne har. Vi forsøger at lave hyppige opfølgninger – særlig prioritet har § 107 med halvårlige/årlige opfølgninger. Botilbudsteamet består af i alt af 5 rådgivere.

Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver og formår at samarbejde med hele vores målgruppe, dvs. handicap, psykiatri og rusmiddel(for)brugere samt deres pårørende.

Som en del af vores skønne storrumskontor har vi også Staben for hele centret siddende sammen med os.

I Helsingør Kommune kan du udvikle dine faglige kompetencer ved hjælp fra kollegaer og faglige konsulenter. Vi arbejder ud fra voksenudredningsmetoden VUM2.0 og i fagsystemet Nexus. Vi arbejder med Roboref til referatskrivninger og vi er så småt i gang med at udvikle på det, så vi kan bruge det til udredningssamtaler også.

Vi vægter arbejdsmiljøet meget højt, både det fysiske og psykiske. Vi har en høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdet fleksibelt – med hjemmearbejde og fleksordning. Vi arbejder under devisen tillid under ansvar.

Vi søger
Du skal være en imødekommende person, der er lærevillig, da vi vægter fælles kompetenceudvikling og sparring meget højt. Vi forventer, at du bidrager til den faglige udvikling inden for vores fagområde, da vi også prioriterer dette og sætter den faglige barre højt. Derudover søger vi også en god kollega, der kan indgå i det eksisterende sociale fællesskab.

Vi forventer, at du har et gyldigt kørekort og har ren straffeattest. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Rammer
Vi sidder fysisk placeret på ”Prøvestenen”, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.

Vi tilbyder en arbejdsplads, som har fokus på at indgå i et inddragende og virkningsfuldt samarbejde med borgerne. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger med høj faglighed og et stort engagement. Gensidig fleksibilitet og tillid er nøgleord hos os, og selvom vi har travlt, prioriterer vi tid til faglig sparring, vidensdeling og til at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi har gruppesupervision, mulighed for hjemmearbejde og en vanvittig god kantine i Sundhedshuset. I kælderen finder du vores fitness, som du kan blive medlem af for 60 kr. om måneden.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Anne Kyung Røjgaard på tlf.nr. 25313196. Du kan læse mere om os på www.helsingorkommune.dk

Ansøgningsfristen er den 3. september og samtaler vil blive afholdt onsdag den 9. september 2026.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Firma Visitation og Indsats Følg
Kontaktperson Mette Camilla Ebdrup
Arbejdsadresse Birkedalsvej
Postnr.: 3000
Kommune Helsingør
Telefonnr. +45 21 70 76 89
E-mail meteb@helsingor.dk
Ansøgningsfrist 03/09/2026
Valgt stilling