WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent inden for konflikthåndtering
Møgelkær Fængsel - Hedensted
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent inden for konflikthåndtering
Møgelkær Fængsel - Hedensted
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent inden for psykiatri og psykologi
Kredskontoret i Fængselskreds Vest LK Skolerne i Vest - Hedensted
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Uddannelseskonsulent inden for konflikthåndtering

Er du en dygtig underviser og formidler, som formår at koble teori til praksisnære forhold? Har du lyst til at uddanne fremtidens fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre og sikkerhedsbetjente? Og har du mod på at træde ind i en organisation, hvor rekruttering, uddannelse og fastholdelse har topprioritet? Så er denne stilling noget for dig.

Vi søger en uddannelseskonsulent med interesse for emnerne konflikthåndtering, fysisk træning og idræt.

Om jobbet

Vi søger en underviser med erfaring inden for konflikthåndtering og/eller erfaring inden for fysisk træning og idræt. Konflikthåndtering er såvel teoretisk som fysisk konflikthåndtering. Den teoretiske konflikthåndtering er primært konfliktteori og kommunikation. Den fysiske konflikthåndtering er primært selvforsvar og magtanvendelse.

Undervisningen inden for konflikthåndtering og det fængselsfaglige fagområde udgør en central del af uddannelsen i forhold til at sikre, at eleverne på uddannelsen er klar til arbejdet og dagligdagen som uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler. Du skal derfor interessere dig for og være dygtig til at gøre teorierne tilgængelige og relevante for vores målgruppe.

Derudover vægter vi højt, at vores uddannelseskonsulenter har en høj faglighed i undervisningen og besidder evnen til at facilitere læring, der sikrer sammenhæng med hverdagens praktiske opgaver.

Dine arbejdsopgaver

  • Undervisning, vejledning samt øvrige uddannelsesaktiviteter på uddannelsen til fængselsbetjent, transportbetjent, værkmester og sikkerhedsbetjent, primært inden for konflikthåndtering og Danmarks Fængslers magtanvendelseskoncept
  • Undervisning i idræt og fysisk træning
  • Deltagelse i tværfaglige uddannelses- og undervisningsaktiviteter
  • Tværfaglig sparring med kompetente undervisningskolleger og den pædagogiske ledelse
  • Udvikling af lektionsplaner inden for dit fagområde.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • Enten er fængselsbetjent og fx er uddannet instruktør i konflikthåndtering, eller alternativt har en kandidat (Cand. Scient.) eller BA i idræt, gerne fra den humanistisk samfundsvidenskabelige linje, eller har anden relevant uddannelse
  • Erfaring som gruppefører og/eller indsatsleder vil være en fordel
  • Eventuelt har erfaring med kampsport, selvforsvar eller lignende, hvilket kan være en fordel
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Repræsenterer et humanistisk menneskesyn i dit relationelle arbejde
  • Formår at tilrettelægge undervisningen selvstændigt og samtidig indgår i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger på tværs af lokationer
  • Er ajour med udviklingen inden for dit felt og er begejstret for at formidle det
  • Arbejder konstruktivt med feedback og bidrager til udvikling og læring.
Om os

Uddannelse og Kompetenceudvikling i Danmarks Fængsler varetager blandt andet følgende hovedopgaver:

  • Uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre og sikkerhedsbetjente til Danmarks Fængslers institutioner
  • Udvikling og opstart af nye uddannelsesinitiativer
  • Efteruddannelse for medarbejdere i Danmarks Fængsler.
Skolerne i Vestdanmark er en del af Uddannelse og Kompetenceudvikling og har lokationer flere steder i landsdelen, herunder på skolen i Møgelkær. Der vil forekomme jævnlig rejseaktivitet til undervisning og møder på flere af uddannelsens lokationer i Øst- og Vestdanmark. Der må forventes rejseaktivitet, herunder undervisning i Danmark samt i Grønlands Fængsler og Danmarks Fængsler i Kosovo.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, Uddannelse og Kompetenceudvikling, skolerne i Vestdanmark, med tjenestested på skolen i Møgelkær, Møgelkærvej 18 B, 7130 Juelsminde.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Danmarks Fængsler, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.

Ansøgning

Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen". Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være os i hænde senest d. 7. august 2026.

Vi forventer at afvikle samtaler i uge 33 på skolen i Møgelkær.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Holmen Møller, uddannelsesleder, på mail: GitteHolmen.Moller@dkf.dk eller telefon: 72553946.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Firma Møgelkær Fængsel Følg
Kontaktperson Gitte Holmen Møller
Arbejdsadresse Møgelkærvej
Postnr.: 7130
Kommune Hedensted
Telefonnr. 7255 3946
E-mail GitteHolmen.Moller@dkf.dk
Ansøgningsfrist 07/08/2026
Valgt stilling