Har du interesse i at vejlede unge om uddannelse og job, og har du relevant viden, kompetencer og erfaring at bringe i spil? Så har du mulighed for at blive en del af UU Skanderborg – en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kerneopgaven, som går hånd i hånd med et vedvarende udviklingsfokus, gode kolleger og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vi søger en faglig stærk og engageret kollega til at vejlede de unge.
Se mere om vejlederrollen i kommuner her:
Vejledning i virkeligheden on VimeoOm organisationenDu bliver ansat i UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), som er en del af fagsekretariatet Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune. Overordnet set varetager UU uddannelsesvejledning for unge i alderen 14-29 år – fra kollektiv og individuel vejledning i grundskolen til vejledning af unge med behov, herunder STU, op til det fyldte 30. år. UU er en central aktør i KUI – Den Kommunale Ungeindsats – som på tværs af uddannelses-, social- og beskæftigelsesindsatser har et fælles ansvar og sammen bidrager til visionen:
"Alle unge i Skanderborg Kommune er i uddannelse eller job, har det godt med sig selv og indgår i fællesskaber". Vi er en del af en organisation, hvor der kan være mange professionelle i den unges liv. Vores samarbejde med andre aktører har en høj prioritet.
Om stillingenDer er tale om en fastansættelse på 30 timer pr uge. UU Skanderborg har base på Danmarksvej 31. En stor del af din arbejdstid vil være på kommunes skoler og hos samarbejdspartnere. Du skal derfor være god til at strukturere og prioritere i dine opgaver og arbejde selvstændigt. Du skal have kørekort og gerne egen bil således, at du kan transportere dig rundt mellem arbejdsopgaverne og mellem de skoler, du bliver vejleder på.
Du vil som uddannelsesvejleder få en central og koordinerende rolle i relation til de unge, der har brug for noget ekstra. Unge, som har brug for en særlig vejledningsindsats for at blive forankret i uddannelse eller beskæftigelse og skal have én sammenhængende uddannelsesplan for deres videre forløb. Her kræves et tæt samarbejde med andre aktører i kommunen, ungdomsuddannelserne, vores egne indsatser og andre omkring den unge.
Vi søger en vejleder, som kan stå i feltet mellem den unges ønsker og drømme på den ene side og de muligheder og begrænsninger, som kan være i systemet på den anden side.
Dine opgaverDen primære målgruppe for vejledningen i denne stilling er unge i udskolingen. Du vil derfor få tilknytning til vores grundskoleteam.
Som grundskolevejleder er de primære opgaver:
- Kollektiv og individuel vejledning på 4–5 faste skoler
- Vejledning af unge som selv henvender sig
- Vejledning af unge som vurderes at have behov for en særlig skole- og vejledningsindsats. Disse unge skal have én sammenhængende uddannelsesplan for deres videre forløb, som udarbejdes sammen med den unge og i tæt samarbejde med forældrene og øvrige aktører i kommunen
- Målgruppevurdering til FGU samt opstart og opfølgning på FGU
- Arbejde med udgangspunkt i Empowerment, som er en fælles tilgang og metode i den kommunale ungeindsats
- Varetage rollen som koordinerende vejleder for en del af de unge. Den koordinerende vejleder skal sikre koordination på tværs af KUI således, at den unge oplever at have én gennemgående kontaktperson, der støtter den unge i at realisere sin uddannelsesplan
- Samarbejde med forældre, skoler og øvrige aktører
- Administrativt arbejde og dokumentation
Der kan også være vejledningsopgaver inden for uddannelsesvejledningens øvrige opgave-portefølje, udviklingsopgaver ligesom der på sigt kan blive tale om, at opgaverne organiseres anderledes.
Vi søger dig, der- Er engageret, tillidsfuld og tålmodig
- Har et helhedsorienteret blik
- Har stærke samarbejdsevner (skole, forældre, tværfagligt)
- Arbejder inddragende med de unge
- Kan koordinere og bevare overblik i komplekse forløb
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Opsøger sparring og bidrager aktivt til fællesskabet
- Har eller vil tilegne dig digitale kompetencer
Du har en uddannelsesbaggrund som lærer eller tilsvarende, har erfaring med undervisning og gerne med uddannelsesvejledning. Du kender til relevant lovgivning og har desuden viden om ungdomsuddannelsessystemet og om forberedende uddannelsestilbud som f.eks. FGU, STU mv. Du kommer måske fra en lignende stilling og har måske allerede gennemført – eller er påbegyndt – den obligatoriske vejledningsfaglige diplomuddannelse – eller er motiveret for at påbegynde den inden for de kommende år.
Vi tilbyderVi tilbyder dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et dynamisk miljø, hvor der er højt til loftet, gode kolleger og en humoristisk omgangstone. Vi har en arbejdsplads, hvor høje ambitioner, gensidig tillid, anerkendelse og dialog er i højsæde, og hvor der samtidig er stor frihed til selvbestemmelse ift. opgaveløsningen.
Vi tilbyder grundig oplæring i opgaverne.
Løn og ansættelsesvilkårVi ønsker stillingen besat pr. 1. oktober 2026.
Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
AnsættelsesprocesDer er ansøgningsfrist den 10. august 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 17. august 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Line S. Hansen på telefon 24 76 24 95 (holder ferie uge 28-30) eller faglig koordinator Iben Bak Larsen på telefon 24 52 90 56 (holder ferie uge 29-31).
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.