WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper søges til Hjemmeplejen Gruppe Nord
Hj.gruppe Nord - Langeland
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper søges til Hjemmeplejen Gruppe Nord
Hj.gruppe Nord - Langeland
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Gør en forskel i hjemmeplejen på Langeland – også som senior
Hjemmeplejen - Langeland

Social- og sundhedshjælper søges til Hjemmeplejen Gruppe Nord

Er du faglært social- og sundhedshjælper og motiveres du af at arbejde rehabiliterende, med udgangspunkt i borgerens ressourcer?

Hjemmeplejen Gruppe Nord i Langeland Kommune søger en social- og sundhedshjælper til fast dagvagt med tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible og vil imødekomme dine ønsker om timeantal. Der må påregnes weekendarbejde hver 2. weekend.

Om stillingen
Som social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Gruppe Nord arbejder du med borgere i området fra Rudkøbing til Lohals. Gruppen er organiseret i to teams:
  • Team Tullebølle/Tranekær, der møder ind på Tullebølle Plejecenter
  • Team Lohals, der møder ind på Stigtebo Plejecenter i Lohals.

Du er primært tilknyttet ét team, men indgår i samarbejde og opgaveløsning på tværs, når der er behov.

Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være:
  • At udføre pleje- og omsorgsopgaver hos borgere i stabile forløb
  • At arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens ressourcer er i centrum
  • At indgå i tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, planlæggere og terapeuter
  • At bidrage til kvalitet og kontinuitet i borgernes hverdag
  • At planlægge og koordinere det daglige faglige arbejde i samarbejde med kolleger

Arbejdstid og organisering
  • Dagvagt i tidsrummet kl. 07.00–15.30
  • Arbejdstid hver anden weekend
  • Medindflydelse på egen vagtplan
  • Vagtplanlægning i Opus Vagtplan Web
  • Kørelister udarbejdes i AI-programmet Pondoo

Hvem er du?
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt
  • Er positiv, fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Kan anvende IT på brugerniveau
  • Er opsøgende i forhold til ny viden
  • Kan sige til og fra, hvis du ikke er introduceret til en opgave

Det er et krav, at du:
  • Har eller påbegynder uddannelserne ”Rehabilitering som arbejdsform” og ”Medvirken til rehabilitering”.
  • Deltager i relevant efter- og videreuddannelse efter arbejdsgivers vurdering.

Læs mere om kravene til stillingen i funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedshjælpere her.

Om Hjemmeplejen Gruppe Nord
Hjemmeplejen Gruppe Nord består af ca. 25 medarbejdere, herunder social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Gruppen er uddannelsessted og modtager social- og sundhedshjælperelever i alle praktikperioder.

Vi arbejder i tæt samarbejde med:
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Sygeplejersker
  • Planlæggere
  • Visitatorer og hverdagsrehabiliterende terapeuter.

Vi tilbyder
  • Individuel introduktion og oplæring
  • Erfarne og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt sammenhold
  • Medindflydelse på egen arbejdsplan
  • Deltagelse i udviklings- og implementeringsforløb om Værdig ældrepleje (Social- og Boligstyrelsen)
  • Fast planlagt faglig sparring, borgerkonferencer og undervisning

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen, med weekendvagt hver 2. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Lønnen fastsættes efter individuel forhandling med udgangspunkt i Overenskomst for social- og sundhedspersonale.

Startlønnen for en social- og sundhedshjælper i denne stilling forventes at ligge mellem 28.300-33.000 kr. om måneden (ekskl. pension), afhængigt at lønanciennitet/erfaring.

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest

Praktisk information
  • Ansøgningsfrist: 24. juli 2026
  • Samtaler: Umiddelbart efter ansøgningsfristen
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt, eller efter aftale

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Gruppeleder Lene Mølgaard Marcussen, tlf.: 63 51 65 89

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
Firma Hj.gruppe Nord Følg
Kontaktperson Lene Mølgaard Marcussen
Arbejdsadresse Tullebølle Centret
Postnr.: 5953
Kommune Langeland
Telefonnr. +45 63 51 65 89
E-mail lenmar@langelandkommune.dk
Ansøgningsfrist 24/07/2026
Valgt stilling