Vil du stå i centrum af den digitale understøttelse af undervisningssektoren og sætte retning for et forretningskritisk systemlandskab? Som kontorchef for Kontor for Tilskuds- og Uddannelsesadministration får du mulighed for at drive og udvikle et komplekst, legacypræget it- og forretningsområde med stor samfundsmæssig betydning – og vi søger dig, der er en erfaren og sikker leder. Du kan skabe retning og trivsel for dygtige specialister, har solid teknisk forståelse, strategisk udsyn og evner at omsætte komplekse problemstillinger til løsninger, der giver værdi for både forretning og brugere. Styrelsen for It og Læring (STIL) søger en kontorchef til Kontor for Tilskuds- og Uddannelsesadministration, som har stærke ledelses- og samarbejdskompetencer, solid teknisk indsigt og strategisk flair. Kontorchefen skal kunne skabe fremdrift og engagement i arbejdet med et komplekst og legacypræget system- og forretningslandskab.
Dine arbejdsopgaver Som kontorchef i Kontor for Tilskuds- og Uddannelsesadministration vil du få ledelsesansvar for ca. 20 dedikerede medarbejdere i samarbejde med en teamleder. Kontoret har ansvaret for drift og videreudvikling af det centrale systemkompleks, som understøtter uddannelses- og tilskudsadministrationen i Undervisningsministeriet. Formålet er at sikre den digitale understøttelse af bl.a. tilskudsudbetalingen på ca. 45 mia. kr. årligt til 1.200 uddannelsesinstitutioner, bl.a. gymnasier, erhvervsskoler og frie skoler.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At sikre en gennemgribende teknisk levetidsforlængelse af systemkomplekset for uddannelses- og tilskudsadministration
- Fungere som proaktiv systemejer i samarbejdet med forretningen for uddannelses- og tilskudsadministrationen i den øvrige del af Undervisningsministeriets koncern
- Bidrage løsningsorienteret ind i de samlede planer for forretningsområdets fremtid, herunder ift. den relevante it- og dataunderstøttelse og systemstrategi
- Skabe et konstruktivt samarbejde med eksterne parter på område – såvel som internt i STIL
- At tænke på tværs af STIL mhp. at understøtte effektive, moderne og brugerrettede slutleverancer med afsæt i STILs strategier.
Vi ser gerne, at du:- Har erfaring og er sikker som leder, gør dig umage fagligt og med god personaleledelse, hvor du evner at lede medarbejdere og teams med forskellige fagligheder
- Har strategisk udsyn og kan forbinde den tekniske verden med vigtige samfundsmæssige formål og politiske målsætninger
- Evner at tage ejerskab for helheden og arbejde på tværs af en stor organisation med mange forskellige interessenter
- Kan kommunikere klart og omsætte komplicerede tekniske problemstillinger, så ikke-teknikere kan forstå det – også på et legacypræget område
- Er holdspiller og vil gøre dit bedste for at bidrage til samarbejdet i en velfungerende chefgruppe og skabe løsninger, der sikrer den rette fremdrift.
- Bidrager til en åben, ærlig og tryg kommunikation og dialog med medarbejdere og kollegaer – også på distancen
- Har godt blik for og bidrager til engagement og trivsel i kontoret og organisationen
Vi tilbyder Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job i en organisation, som lægger stor vægt på god ledelse, høj trivsel og faglighed. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede medarbejdere og lederkolleger. Du vil indgå i styrelsens chefgruppe og referere til vicedirektør Nanna Skriver Dall.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er indplaceret i lønramme 37/løngruppe 1. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på et 5-årigt åremål på overenskomstvilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand være en mulighed.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET-graden ”Hemmeligt”, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele din ansættelse.
Stillingen ønskes besat på styrelsens afdeling på Kalvebod Brygge 47 i København. Der skal dog påregnes løbende rejsedage, da nogle af kontorets medarbejdere er forankret i Højbjerg ved Aarhus.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via linket i jobannoncen senest onsdag den 12. august 2026. Vi forventer at afholde første runde ansættelsessamtaler i uge 34. Anden runde ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering, ligesom der vil indgå test. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt.
Vil du vide mere? Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Nanna Skriver Dall på telefon 21 54 94 50. Ved kontakt send gerne en sms først, så ringer vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Læs mere om, hvordan det er at være ansat og mød en medarbejder her:
https://stil.dk/om-styrelsen/job-i-styrelsen/moed-en-medarbejder/