Har du stærke kompetencer inden for dataanalyse og databaser – og gerne epidemiologiske færdigheder? Vil du blive en del af vores team og være med til at styrke den nationale overvågning af antimikrobiel resistens i Danmark, samt deltage i international forskning? Så er du måske vores nye kollega. Det Nationale Referencelaboratorium for Antimikrobiel Resistens har ansvaret for overvågning og forskning vedrørende klinisk betydningsfulde resistente bakterier, herunder MRSA, ESBL-producerende Gram negative stave, CPO og VRE. Den årlige DANMAP-rapport præsenterer resultaterne af denne overvågning og indeholder detaljerede analyser af antibiotika-forbrug og -resistens.
Om stillingen Vi søger en engageret kollega, der vil være med til at styrke overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens samt bidrage til udarbejdelsen af DANMAP-rapporten.
Du bliver en del af DANMAP-teamet og får ansvaret for håndtering og analyse af rådata og registerdata (f.eks. fra Den Danske Mikrobiologidatabase – MiBa) samt aggregering af disse data i forbindelse med overvågningen.
Du skal stå for:
- at organisere og præsentere data på en logisk måde
- udføre statistiske og epidemiologiske analyser i samarbejde med teamet
Din detaljerede viden om dataene vil også gøre det muligt for dig at undersøge yderligere aspekter, der kan forbedre overvågningen og rejse nye forskningsspørgsmål.
DANMAP-teamet består af tre kolleger på SSI, der samarbejder med kolleger fra DTU om DANMAP-rapporten samt med andre nationale og internationale samarbejdspartnere i overvågnings- og forskningsprojekter.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en kandidatgrad eller en ph.d. inden for sundhedsvidenskab, biologi, ingeniørvidenskab eller lignende. Derudover har/er du:
- dokumenteret erfaring med datahåndtering, samt statistiske og/eller epidemiologiske metoder
- en erfaren bruger af R og/eller Python
- interesse for mikrobiologi, antimikrobiel resistens og overvågningsprogrammer er fordelagtigt.
Om dig Vi ser vores nye kollega, som innovativ, detaljeorienteret og åbensindet person med stor interesse for at kombinere data om antibiotikaresistens og -forbrug med andre parametre for at videreudvikle vores overvågning og i sidste ende imødegå truslen fra den stigende antibiotikaresistens.
Du har fremragende samarbejds- og kommunikationsevner og formår at omsætte teori til praksis. Det er afgørende, at du kan tale og skrive på engelsk.
Du kan indgå i et team, der betjener mange interessenter på tværs af sundheds- og veterinærsektoren, den akademiske verden og offentlige myndigheder, og du kan håndtere flere projekter samtidigt.
Vi tilbyder Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. I dit kommende team er vi højt kvalificerede kolleger, der forener forskellige videnskabelige discipliner på en inspirerende arbejdsplads.
Du bliver en del af et institut, der tilbyder fleksible arbejdsvilkår og mulighed for at arbejde med aktuelle og vigtige problemstillinger i et moderne sundhedsvæsen.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Vi er højt kvalificerede kolleger i et dedikeret team, der forener forskellige videnskabelige discipliner på en inspirerende arbejdsplads.
Ansættelsesvilkår Stillingen er omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikerne (AC).
Er du interesseret? For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte farmaceut Majda Attauabi på tlf. 3268 8541 eller e-mail maat@ssi.dk.
Send din ansøgning, dit CV og dokumentation for uddannelse via knappen "Søg stillingen" senest den 24. juli 2026. Der forventes afholdt samtaler i august, uge 33.
Vi ser frem til at høre fra dig.