Har du lyst til at blive en del af et engageret team, som løfter i flok i en varieret hverdag med mange komplekse problemstillinger. Er du jurist eller advokat med minimum 3 års erfaring, og har specialiseret dig i erstatningsret (professionsansvar), så læs med her.
Virksomheden og teamet, du bliver en del af
SEGES Innovation er en innovationsvirksomhed inden for landbrugs- og fødevareområdet. Vi er ca. 500 dygtige og dedikerede medarbejdere med kontorer i Aarhus, København og Nørre Alslev. Vi ynder at sige, at vi har en høj nørdfaktor i SEGES Innovation. Og det er vi stolte af. Vores medarbejdere repræsenterer et bredt felt af kompetencer, der sættes i spil i agrofaglige projekter, udvikling af digitale værktøjer og spændende samarbejder med DLBR, forskningsinstitutter og større virksomheder.
Som vores kollega vil du indgå som en del af vores juridiske afdeling og et kompetent team, pt. bestående af fire jurister og to sekretærer.
Kultur og værdier
Vi sætter en ære i vores opgave og ansvar: Vi værdsætter ikke kun faglig ekspertise, men også et hjerte på rette sted. Vi tror på helhedsorienterede løsninger og respektfuld kommunikation. Kulturen i afdelingen og organisationen er præget af et stærkt engagement, gode fællesskaber med stor hjælpsomhed, tillid og respekt kollegaer imellem. Virksomhedens værdier afspejler, hvem vi er, og hvordan vi agerer. Det gør vi med; Mod, Hjerte og Dybde.
Du skaber resultater i fællesskab med andre
Vi sætter en ære i at samarbejde, da vi tror på, at man i samarbejdet finder de bedste løsninger, og at det desuden gavner fælles- og kollegaskabet, som vi sætter meget højt.
Afdelingens opgaver består bl.a. i
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være centreret omkring håndtering af erstatningssager om rådgiver- og erstatningsansvar inden for landbrugets retsforhold. Indledningsvis på planteavlsområdet.
Opgaven består overordnet i at træffe afgørelser i konkrete erstatningssager, hvor du skal evne at sætte dig ind i de ofte komplekse bagvedliggende regler og rådgivningspraksis, som er centrale for at træffe den rigtige afgørelse. Du kommer til at arbejde selvstændigt med egne sager og bringe dem fra opstart til afgørelse, men har adgang til sparring fra kompetente juridiske kolleger og virksomhedens øvrige faglige ressourcer.
For den rette kandidat vil der være mulighed for at deltage i undervisningsopgaver, samt at løse andre juridiske opgaver for virksomheden.
Din værktøjskasse er i orden
Vi leder efter en kandidat, der:
Vi lægger vægt på, at du som menneske er positiv, en teamplayer, løsningsorienteret, struktureret, serviceorienteret og god til at skabe tillidsvækkende relationer.
Vi tilbyder
Mulighed for at arbejde i et højt fagligt og samtidig uformelt miljø, hvor vi værdsætter god trivsel og godt humør.
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du vil opleve en fleksibilitet, som skaber gode muligheder for work-life-balance, samtidig med at du får mulighed for at udvikle dig til en faglig spydspids inden for dine ansvarsområder.
Virksomheden har bl.a. kantineordning, sundhedsforsikring og andre attraktive personalegoder.
Søg jobbet
Hvis dette lyder som den rigtige udfordring for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte chefjurist Peter Ledager på telefon 42420436.
Ønsket ansættelsesstart
Vi ønsker som udgangspunkt at få besat stillingen pr. 1. november 2026, men for den rette kandidat kan andet tiltrædelsestidspunkt aftales. Vi behandler ansøgninger løbende.
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
| Firma | SEGES Innovation P/S Følg |
| Kontaktperson | Peter Ledager |
| Arbejdsadresse | Agro Food Park |
| Postnr.: | 8200 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 42420436 |
| pele@seges.dk | |
| Ansøgningsfrist | 04/09/2026 |