Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere? Og har du lyst til at arbejde for, at Danmarks største socialforvaltning bliver endnu stærkere på regnskabsområdet? Så er du måske den, vi har brug for i enheden Økonomidrift i Center for Økonomi.
Hvem er vi? I Økonomidrift er vi 75 dygtige og engagerede kolleger fordelt på fire teams, der arbejder med forskellige opgaver inden for regnskabsområdet.
Vi beskæftiger os med alt fra fakturabehandling og udarbejdelse af vejledninger til implementering af nye regnskabskoncepter og optimering af arbejdsgange.
Den brede vifte af opgaver giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
På tværs af fagligheder er vi bundet sammen af et fælles ønske om at skabe bedre rammer for de mest udsatte københavnere.
Vi arrangerer løbende faglige og sociale aktiviteter på tværs af teams, som bidrager til et stærkt kollegialt fællesskab.
Arbejdsopgaverne i Økonomidrift omfatter bl.a.- fakturabehandling og udbetalinger til leverandører, samarbejdspartnere og borgere
- intern afregning mellem Socialforvaltningens tilbud
- opkrævninger af eksterne leverandører, samarbejdspartnere og borgere samt opfølgning på opkrævninger og indbetalinger
- omposteringer samt afstemning af bankkonti og regnskab
- understøttelse af betalingsløsninger i driften (firmakort, medarbejderudlæg, kontantkasser)
Som ansat hos os tilbyder vi- fokus på din faglige udvikling, hvor der er rum til læring
- ansvaret for dit eget område
- en fleksibel arbejdsplads
- et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin, sparring og vidensdeling
Vi lægger vægt på, at du- har en relevant uddannelse fx kontoruddannet
- har gode IT-kundskaber
- har grundlæggende Excel-kundskaber
- gerne har erfaring med økonomisystemet SAP, som vi kalder Kvantum i Københavns Kommune
- er serviceminded, initiativrig, fleksibel og har en positiv tilgang
- kan arbejde både selvstændigt samt indgå i teamsamarbejde og tager et aktivt medansvar for løsning af teamets opgaver
Om SOF På økonomiområdet håndteres opgaverne i ét samlet administrativt center i Center for Økonomi – ligesom de øvrige administrative opgaver inden for bl.a. digitalisering, HR, faglig udvikling og organisation er samlet i administrative centre.
I Center for Økonomi varetager vi en bred vifte af opgaver inden for budgetopfølgning, dataanalyser, retningslinjer for økonomistyring, politisk budgetproces og byggeri af sociale tilbud m.v.
Center for Økonomi består af fire enheder med i alt ca. 180 medarbejdere.
Ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal. Vi indhenter reference ifm. en evt. ansættelse.
Der er tale om fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.
Mere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Camilla Liljegren Vestergaard på 51 73 25 92 (kan kontaktes fra uge 31) eller teamleder Janni Faber på 30 47 66 32 (kan kontaktes i uge 29 og igen fra den 10. august 2026).
Her kan du læse mere info om
Socialforvaltningen | Københavns Kommune.
Søg via linket senest søndag den 2. august 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag og tirsdag i uge 33.