WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Musiklærer til Peter Willemoesskolen
Assens Kommune - Assens
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Musiklærer til Peter Willemoesskolen
Assens Kommune - Assens

Musiklærer til Peter Willemoesskolen

Er du til instrumenter, sang og glade dage? Elsker du at lave traditionel musikundervisning samt stå i spidsen for musikalske indslag ved morgensamlinger, skolefester og andre arrangementer? Så er du måske vores nye musiklærer!

Peter Willemoesskolen søger en engageret, fagligt stærk og relationskompetent musiklærer, der brænder for at skabe et kreativt og inkluderende læringsmiljø.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om jobbet Vi er en skole, som vægter musikken højt. Vi har et tæt samarbejde med Assens Musikskole, og vi deltager i det årlige sambaoptog i byen.

Du kommer til at stå for en del af skolens musikundervisning. Du får ligeledes mulighed for at undervise i fag som engelsk, historie, kristendom og billedkunst eller indgå i to-lærerordninger i dansk eller matematik i henholdsvis almendelen eller i vores specialklasser. Vi er fleksible, og mulighederne er mange!

Om os Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 220 elever og 45 medarbejdere.

Vi er en afdelingsopdelt skole, der er ambitiøse, og vi søger at skabe et inspirerende og alderssvarende pædagogisk og fagligt miljø. Vi ønsker at skabe nærhed og lægger vægt på, at alle skal føle sig velkomne. Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed, da vi har en høj andel tosprogede elever og børn i udsatte positioner.

Som den eneste skole af sin slags i Assens Kommune, er vi certificeret som UNICEF rettighedsskole.

De kommende år vil vi arbejde på at udvikle og styrke skolens samarbejdskultur. Du kommer således til at skulle deltage i denne udvikling.

Vi har en masse dygtige koordinatorer, vejledere, lærere og pædagoger ansat, som alle hver dag arbejder på at lykkes med elevernes trivsel og læring.

Skolen har et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse. Vi vægter et godt pædagog- og lærersamarbejde, hvor vi tager et fælles ansvar for børnene.

Om dig Vi drømmer om, at du:

  • er uddannet folkeskolelærer med linjefag i musik, gerne med særlig interesse for mellemtrinet og specialområdet
  • er fleksibel og kan være med til at dække flere fag
  • er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
  • kan arbejde struktureret og skabe ro og overblik for eleverne, med udgangspunkt i teorien om low arousal
  • er en holdspiller, der ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger
  • er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
  • har en positiv og energisk tilgang til jobbet og gerne går ”den ekstra meter” for at lykkes
  • er reflekterende og analytisk
  • er selvstændig og initiativrig
  • er nysgerrig og opsøgende i forhold til nyeste viden og pædagogik inden for musikken
Vi kan tilbyde Hos os får du:

  • mulighed for at sætte dit præg på skolens udvikling
  • dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger
  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
  • et målrettet fokus på at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive
  • et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund
  • løbende kompetenceudvikling via kurser og efteruddannelse
  • en skole, som har et tæt samarbejde med Assens Musikskole
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du fra uge 32 velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf. 20 80 23 75 eller viceskoleleder Heidi Jensen på tlf. 23 44 60 15.

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: www.peterwillemoesskolen.dk eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen.

Ansøgningsfristen er mandag den 10. august 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. august 2026.

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Firma Assens Kommune Følg
Kontaktperson Thomas Pedersen
Arbejdsadresse Rådhus Allé
Postnr.: 5610
Kommune Assens
Telefonnr. 20802375
E-mail thped@assens.dk
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling