Fysioterapeut til Retspsykiatrien – brug krop, relationer og bevægelse til at skabe udvikling
Vil du bruge fysioterapi til mere end træning?
I Retspsykiatrisk Afdeling SL11 søger vi en fysioterapeut, der ønsker at arbejde med bevægelse, kropsterapi, motivation og relationer som en aktiv del af behandlingen. Hos os bliver du en vigtig medspiller i arbejdet med mennesker, der lever med alvorlige psykiske lidelser og ofte har behov for støtte til både fysisk og mental trivsel.
Du bliver en del af et specialiseret tværfagligt miljø, hvor fysioterapi bidrager til recovery, sundhedsfremme og øget livskvalitet. Samtidig får du mulighed for faglig udvikling inden for et område, som de færreste fysioterapeuter får indblik i – men som mange finder både meningsfuldt og fagligt udfordrende.
Om stillingen
Som fysioterapeut på SL11 bliver du en central del af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer, læger og socialfaglige medarbejdere. Du får mulighed for selvstændigt at planlægge og gennemføre fysioterapeutiske indsatser, hvor din faglighed bringes aktivt i spil i den samlede behandling.
På afsnittet arbejder vi med patienter med alvorlige psykiske lidelser, hvor motivation, kropsbevidsthed, mestring og tillid ofte er afgørende elementer i rehabiliteringsprocessen. Her spiller fysioterapien en vigtig rolle i arbejdet med at skabe struktur, trivsel og udvikling.
Dine primære opgaver
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Erfaring fra psykiatrien er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og indgå aktivt i arbejdet med patienterne. Vi sørger for grundig introduktion, løbende sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.
Om afdelingen
Retspsykiatrisk Afdeling SL11 er en del af Psykiatrien Region Sjælland og modtager patienter indlagt under retslige foranstaltninger. Vi arbejder recoveryorienteret og lægger vægt på relationer, tryghed, struktur og meningsfulde aktiviteter som fundament for behandling og udvikling.
Om Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består af fem lukkede afsnit med i alt 62 pladser, den højt specialiserede Sikringsafdeling med 35 pladser samt Retspsykiatrisk Ambulatorium Slagelse med cirka 150 patienter tilknyttet.
Vi modtager patienter indlagt af undersøgelses-, behandlings- og/eller sikkerhedsmæssige årsager. Patienterne kan være indlagt under behandlings- eller anbringelsesdom, mentalobservation eller varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en sammenhængende og meningsfuld behandling, hvor sikkerheden danner fundamentet for det relationsarbejde, der er det bærende element i patienternes udviklingsforløb. Samtidig prioriterer vi kompetenceudvikling højt, og der er gode muligheder for både efter- og videreuddannelse.
Ansættelsesvilkår
Vil du være med?
Vil du være med til at skabe udvikling, trivsel og nye muligheder for mennesker med komplekse udfordringer – og samtidig blive en del af et stærkt fagligt fællesskab?
Læs mere om os her: Retspsykiatrisk afsnit SL11 - Slagelse - Midt- og Vestsjællands Hospital
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis – vi glæder os til at høre fra dig🍀
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Maibritt Vadstrup |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 9356 6889 |
| mwha@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 06/08/2026 |